Flot og sørgmodig

5.0
En fantastisk film, hvor ikke mindst Nikolaj Lie Kaas leverer er superb præstation. Mange flotte sekvenser undervejs.
Filmen er et meget stærkt portræt af en stor mand. Flere af dem, jeg så den med, var dog skuffede eller måske rettere forundrede, fordi de havde forventet en sjov Dirch-film; men filmen viser i langt højere grad 'den grædende klovn'. Jeg synes dog, at filmen har en fin balance mellem det komiske og det mere sørgmodige; og måske i virkeligheden meget klart beskriver andres indflydelse på Dirch.
Eneste lille minus i historien er nok, at man i virkeligheden måske skal kende lidt til Dirch Passers liv og karriere, da ingen af personerne, han omgiver sig med, egentlig præsenteres, men bare omtales/tiltales med fornavn eller kælenavn. F.eks. gik der et stykke tid, før det gik op for mig, hvem kvinderne omkring ham var, og at 'Preben' var Preben Kaas.
Men alt i alt helt klart en film, jeg skal se igen!
Dirch