Effektiv epidemithriller
4.0
Effektivt fortalt virusthriller, der spiller på en idé, som tidligere er set i forskellige afskygninger: Hvad ville der ske, hvis der i nutidens globaliserede samfund opstod en virus med samme dødelighed og udbredelseshastighed som den spanske syge?
Præmissen bliver hurtigt og overbevisende foldet ud af instruktør Steven Soderbergh, der bl.a. formår at bruge filmens billedside usædvanligt godt i fortællingen om virusspredning fra Hong Kong til USA og resten af verden. "Contagion" er basalt set en realistisk katastrofefilm, og den er tankevækkende, både i skræmmebilledet af selve virusspredningen og undertemaerne om mediernes og internettets rolle. En interessant pointe i filmen er nemlig, at den frie adgang til informationsspredning risikerer at blive en massiv kilde til misinformation i sådan en krisesituation.
I samme dur synes jeg, at det er et klart sympatisk træk ved filmen, at den 100% er på videnskabens side. De centrale figurer fra det amerikanske sundhedsvæsen er faktisk idealistiske og pligtopfyldende i den her historie, hvilket er en behagelig afveksling fra Hollywood-normen om korruption og skjulte dagsordener i statsapparatet.
Soderbergh kan som altid sit håndværk og fanger publikums interesse fra start i en film med godt tempo og fokus trods mange handlingstråde. Nogle af de tråde kunne været klippet ud, og filmen bliver en lille smule langtrukken i anden halvdel, men den samler sig godt sammen til sidst. Og der er fine, præcise skuespilpræstationer fra bl.a. Laurence Fishburne, Kate Winslet og Jennifer Ehle som medicinere, ligesom Jude Law har en god atypisk rolle som konspirationsteoretiker. Matt Damon er derimod overraskende forglemmelig som én af de første amerikanere, der bliver ramt af sygdommen.
"Contagion" er en intelligent og velproduceret film, der skriver sig solidt ind i en lang Hollywood-tradition for epidemithrillere - den går helt tilbage til halvklassikere som "Panic in the Streets" fra 1950. Den her er først og fremmest interessant på grund af den aktuelle opdatering af en præmis, der så afgjort hjælper én til at huske at vaske hænder. Grundigt.
Præmissen bliver hurtigt og overbevisende foldet ud af instruktør Steven Soderbergh, der bl.a. formår at bruge filmens billedside usædvanligt godt i fortællingen om virusspredning fra Hong Kong til USA og resten af verden. "Contagion" er basalt set en realistisk katastrofefilm, og den er tankevækkende, både i skræmmebilledet af selve virusspredningen og undertemaerne om mediernes og internettets rolle. En interessant pointe i filmen er nemlig, at den frie adgang til informationsspredning risikerer at blive en massiv kilde til misinformation i sådan en krisesituation.
I samme dur synes jeg, at det er et klart sympatisk træk ved filmen, at den 100% er på videnskabens side. De centrale figurer fra det amerikanske sundhedsvæsen er faktisk idealistiske og pligtopfyldende i den her historie, hvilket er en behagelig afveksling fra Hollywood-normen om korruption og skjulte dagsordener i statsapparatet.
Soderbergh kan som altid sit håndværk og fanger publikums interesse fra start i en film med godt tempo og fokus trods mange handlingstråde. Nogle af de tråde kunne været klippet ud, og filmen bliver en lille smule langtrukken i anden halvdel, men den samler sig godt sammen til sidst. Og der er fine, præcise skuespilpræstationer fra bl.a. Laurence Fishburne, Kate Winslet og Jennifer Ehle som medicinere, ligesom Jude Law har en god atypisk rolle som konspirationsteoretiker. Matt Damon er derimod overraskende forglemmelig som én af de første amerikanere, der bliver ramt af sygdommen.
"Contagion" er en intelligent og velproduceret film, der skriver sig solidt ind i en lang Hollywood-tradition for epidemithrillere - den går helt tilbage til halvklassikere som "Panic in the Streets" fra 1950. Den her er først og fremmest interessant på grund af den aktuelle opdatering af en præmis, der så afgjort hjælper én til at huske at vaske hænder. Grundigt.
25/11-2011
