Ikke tidsspilde, men ...
3.0
Dystopisk sci-fi fra Andrew Niccol, der startede sin karriere med at skrive fine film som "Gattaca" og "The Truman Show".
Her baserer han sin historie på et rigtig spændende koncept, nemlig en fremtidsverden, hvor mennesker er kodet til at dø, når de fylder 25 år, og levetid er blevet den dominerende valuta, fordi man kan overføre den fra person til person. Hovedpersonen bor i en fattig zone, hvor man typisk vågner op om morgenen og har mindre end et døgn på kontoen, men via et tilfældigt møde får han mulighed for at komme ind i de riges verden, hvor folk har tusindvis af år til rådighed.
Setuppet i "In Time" minder om sci-fi-halvklassikere som "Logan's Run" eller "Soylent Green", men forfatter-instruktør Niccols fortælling er en mere renskåret parabel, der først og fremmest er et rasende angreb på finansverdenen og det kapitalistiske system. Her er både udbyttere og udbyttede, og filmens pointe bliver krystalliseret ud i citatet "For a few to be immortal, many must die", der gentages et par gange i forskellige varianter. Parallellerne til finansmænd med absurd mange penge er åbenlyse, og "In Time" kører dem naturligvis helt ud i et samfund baseret på ulighed, hvor alt kan købes for tid. Hvilket i øvrigt giver mange underholdende dobbelttydige replikker a la "Don't waste my time".
Desværre falder filmen sammen og bliver til en metervare-actionthriller, efter den ellers er startet med en flot opbygning. Helten beslutter sig naturligvis for at bekæmpe det onde system, og han får samlet en rigmandsdatter op, så de kan blive fremtidens-Bonnie-og-Clyde-møder-Robin-Hood, der røver banker og forærer tid til de trængende. Mens en bizart stædig politimand hele tiden er lige i hælene på dem. Og derfra bliver historien alt for forudsigelig, mens filmen som helhed sætter sig mellem to stilmæssige stole og ikke helt ved, om den skal være sjov eller alvorlig.
Det er synd, for der ligger altså en virkelig god idé bag "In Time", og den havde fortjent at tage sig selv mere konsekvent alvorligt. Den har også Justin Timberlake i hans hidtil bedste hovedrolle - han er jo ved at blive en rigtig skuespiller - mens Amanda Seyfried ikke overraskende fungerer fint som futuristisk Bonnie i mangababe-stil, og Cillian Murphy som vanligt fylder sin rolle godt ud som deres politi-nemesis.
Visuelt er filmen også fint eksekveret i en gråblå, trøstesløs og kold opdatering af 70'ernes futurisme. Der er i det hele taget mange gode takter i "In Time", men den taber altså også en del af dem på jorden, så den får kun tre store stjerner herfra. Den holdt min interesse fanget hele vejen, men jeg havde forventet en klart mere sammenhængende film, når det er en skarp forfatter som Andrew Niccol, der står bag.
Her baserer han sin historie på et rigtig spændende koncept, nemlig en fremtidsverden, hvor mennesker er kodet til at dø, når de fylder 25 år, og levetid er blevet den dominerende valuta, fordi man kan overføre den fra person til person. Hovedpersonen bor i en fattig zone, hvor man typisk vågner op om morgenen og har mindre end et døgn på kontoen, men via et tilfældigt møde får han mulighed for at komme ind i de riges verden, hvor folk har tusindvis af år til rådighed.
Setuppet i "In Time" minder om sci-fi-halvklassikere som "Logan's Run" eller "Soylent Green", men forfatter-instruktør Niccols fortælling er en mere renskåret parabel, der først og fremmest er et rasende angreb på finansverdenen og det kapitalistiske system. Her er både udbyttere og udbyttede, og filmens pointe bliver krystalliseret ud i citatet "For a few to be immortal, many must die", der gentages et par gange i forskellige varianter. Parallellerne til finansmænd med absurd mange penge er åbenlyse, og "In Time" kører dem naturligvis helt ud i et samfund baseret på ulighed, hvor alt kan købes for tid. Hvilket i øvrigt giver mange underholdende dobbelttydige replikker a la "Don't waste my time".
Desværre falder filmen sammen og bliver til en metervare-actionthriller, efter den ellers er startet med en flot opbygning. Helten beslutter sig naturligvis for at bekæmpe det onde system, og han får samlet en rigmandsdatter op, så de kan blive fremtidens-Bonnie-og-Clyde-møder-Robin-Hood, der røver banker og forærer tid til de trængende. Mens en bizart stædig politimand hele tiden er lige i hælene på dem. Og derfra bliver historien alt for forudsigelig, mens filmen som helhed sætter sig mellem to stilmæssige stole og ikke helt ved, om den skal være sjov eller alvorlig.
Det er synd, for der ligger altså en virkelig god idé bag "In Time", og den havde fortjent at tage sig selv mere konsekvent alvorligt. Den har også Justin Timberlake i hans hidtil bedste hovedrolle - han er jo ved at blive en rigtig skuespiller - mens Amanda Seyfried ikke overraskende fungerer fint som futuristisk Bonnie i mangababe-stil, og Cillian Murphy som vanligt fylder sin rolle godt ud som deres politi-nemesis.
Visuelt er filmen også fint eksekveret i en gråblå, trøstesløs og kold opdatering af 70'ernes futurisme. Der er i det hele taget mange gode takter i "In Time", men den taber altså også en del af dem på jorden, så den får kun tre store stjerner herfra. Den holdt min interesse fanget hele vejen, men jeg havde forventet en klart mere sammenhængende film, når det er en skarp forfatter som Andrew Niccol, der står bag.
09/12-2011
