Bizarre lejemord i original midnatsfilm

4.0
*mindre spoilers*

Det starter som et hverdagsdrama, da to gamle soldaterkammerater mødes til parmiddag med henholdsvis kone og kæreste. Værtsparret har store økonomiske problemer, og "Kill List" går så over i thriller, da de to venner beslutter sig for at tage et velbetalt job, og det går op for én, at det er liste med lejemord, der skal redde terminen. Men der slutter filmen ikke med at overraske, for jobbet viser sig at være så bizart, at historien ender i okkult horror.

"Kill List" er en historie, der folder sig ind i sig selv flere gange, for mærkelige tegn og sære ritualer viser sig at have en speciel forbindelse til de to hovedpersoner. Det kan ikke lade sig gøre at fortælle ret meget uden at spoile, men på det overordnede plan er de to allerede fortabt fra start, fordi de har mistet sig selv igennem krig og mord. Det er egentlig et ganske klassisk horror-setup, men her leverer forfatter-instruktør Ben Wheatley det i original, energisk stil og med en understrøm af galskab og uhygge, der effektivt tager mere og mere over, efterhånden som filmen nærmer sig sit klimaks.

Neil Maskell og Michael Smiley gør det fint i hovedrollerne som småtrætte lejemordere, men "Kill List" er først og fremmest en tour-de-force i suspekt symbolik og hektiske håndholdte kamerature fra Wheatley. Filmen er både eksplosivt, brutalt voldelig og seriøst creepy, og den er klart skarpere end de fleste metervare-gysere fra Hollywoodland. Den er så heller ikke 100% helstøbt, især fordi den tager de her gevaldige spring i genre, som gør det svært at få samlet alle elementer til en helhed.

Men jeg blev overbevist af dens energiske, kompromisløse stil, og det er fedt, at den overhovedet nåede frem til danske biografer. Den her slags midnatsfilm kommer der nemlig ikke mange op af herhjemme.
Kill List