Indbegrebet af overflødighed

2.0
Jeg har ikke set den originale The Punisher med Dolph Lundgren, men jeg fandt 2004-udgaven udmærket. Den her er ganske rigtigt mislykket.

Filmen er så tynd og så forudsigelig og skemalagt, at man næsten ikke kan tro det. Dette kunne man leve med, hvis filmen ellers have haft noget at byde ind med, f.eks. flot action eller interessante personbeskrivelser. Desværre fejler den også miserabelt på de områder. Actiondelen er sænket til et minimum af hvad man kan tillade sig, og selv den smule action den indeholder er latterlig (lysekronescenen i starten).

Til hovedrollen, som Thomas Jane i sin tid spillede godt, har man hyret en skuespiller, som ligner en statue af Tom Sizemore. Men filmens største problem er skurkene. De er jo rent ud til grin! Hovedskurken, som kalder sig selv "Jigsaw" (ikke ligefrem særligt opfindsomt!) minder mest af alt om Tommy Lee Jones' fremstilling af Two-Face i Batman Forever. Men værst af alle er Doug Hutchison, der spiller en sindssyg galning af en håndlanger. Uden tvivl en rolle der er skulle virke skræmmende og umenneskelig. Desværre fremstår Hutchison som en evnesvag tumpe, der ikke aner hvad han foretager sig og derfor er til fare for sine omgivelser. Ikke for heldigt. Den mand er faldet dybt siden hans fremragende præstation i The Green Mile.

Nu har jeg sablet filmen ned, så hvorfor ikke bundkarakter? Fordi den faktisk aldrig, bliver kedelig trods kritikpunkterne. Den er faktisk ret underholdende.
Punisher: War Zone