Den sikre vej

3.0
Et rigtigt klamt og uhyggeligt plot, bliver desværre ikke udnyttet til fulde i denne rutinethriller. Det hele er set mange gange før, og også bedre. Havde man været en del mere psykologisk involveret i personerne, og havde filmen været mere grænseoverskridende og makaber i sine virkemidler, ja så kunne det faktisk være en fremragende thriller. I stedet har man blot valgt "den sikre vej" og spillet på alle klichéerne. Det kan da også være okay en gang imellem, men i The Resident's tilfælde kan man godt ærge sig lidt over at den ikke førte potentialet ud, og så vælter det heller ikke ligefrem med suspense, selvom klimakset til sidst er okay. Spilletiden er heldigvis passende, så man keder sig ikke.
The Resident