Herlig Film

6.0
Det var en ren tilfældighed, at jeg faldt over denne romantiske komedie film, og da jeg så at den omhandlede noget med Irland, måtte jeg altså bare se den.
Da Anna beslutter sig for, at tage til Dublin for at fri til sin kæreste, går alt galt, og jeg mener alt. Først lander hun i det forkerte land, og så kommer hun til den forkerte by. Her møder hun så den irriterende og charmerende Declan, der indvilger i at køre hende videre til Dublin. Her går alting også galt. Der er faktisk ikke mange overraskelser i denne film, men det gør ikke noget synes jeg, for den er spækket med humor, irsk humor når den er bedst. Jeg greb mig selv i at sidde og skrige af grin op til flere gange.
Det kommer heller ikke som nogen overraskelse, at de bliver mere og mere forelskede i hinanden, selvom Anna er på vej for at fri til sin kæreste.
De kommer da også til Dublin, og hun bliver genforenet med sin kæreste, som starter ud med at fri til hende. Men det ender ikke som hun havde forventet, da de kommer tilbage til Amerika. Dog ender filmen som jeg havde forventet tilbage i Irland.
Rigtig god, sjov og sød film der klart kan anbefales til alle.

Jeg elsker den og synes den er rigtig rigtig sød :)
I kærlighed og modgang