Metahorror på højt niveau
5.0
Fem teenagere tager på tur til en afsides, nyindkøbt feriehytte. Her finder de en kælder fyldt med skumle genstande og kommer til at læse en tekst op, som vækker en familie af morderiske hillbilly-zombier til live.
Det lyder som en klassisk okkult slasherfilm, ikke? Men her sidder der nogle mennesker i et kontrolrum, hvor de overvåger og påvirker begivenhederne i et slags vanvittigt spil eller realityshow.
Jeg kan ikke skrive meget mere om plottet uden at spoile, men det er et ualmindelig fint manuskript, som Joss Whedon her har skrevet sammen med Drew Goddard (der debuterer som instruktør, men tidligere skrev "Cloverfield"). "The Cabin in the Woods" er muligvis den største omgang metahorror, der nogensinde er lavet på film, og den bliver udført med en præcis blanding af spændingsopbygning, glimt i øjet og all-out vanvid i filmens sidste akt.
Det fede ved "The Cabin in the Woods" er, at den effektivt bruger en hel bunke genrekonventioner, samtidig med at den ironiserer over dem og ikke mindst påpeger den utrolige forudsigelighed, som de rent skrækbaserede horrorfilm oftest har, fordi de i så høj grad er lavet i skabeloner. Folkene i kontrolrummet står på den måde for et løbende sarkastisk kommentatorspor, mens hovedpersonerne gør deres bedste for at være typecastede og leve op til klicheerne. Og da filmen til sidst eksploderer i endnu flere lag, kan det faktisk også tolkes som en overordnet metakommentar til, hvorfor man i det hele taget ser horrorfilm.
Jeg var ualmindeligt godt underholdt af både selve handlingen og de enormt mange in-jokes, der ligger i såvel billeder som replikker, roller og plot. For mig var "The Cabin in the Woods" først og fremmest en stor gang indforstået horrorhumor, men tag ikke fejl: Der er godt med blodsprøjt og gore involveret. Den er i øvrigt også nydeligt lavet rent teknisk, og især Chris Hemsworth og Kristen Connolly gør det fint som teenagere, mens solide gamle Richard Jenkins er stærk i sin rolle i kontrolrummet.
"The Cabin in the Woods" blev faktisk indspillet allerede i 2009, men på grund af MGM's økonomiske problemer og midlertidige konkursbegæring har den ligget og samlet støv i et par år. Heldigvis har den nu fundet vej til biograferne alligevel, for det ville virkelig have været synd, hvis denne begavede kærlighedserklæring til horrorgenren var blevet syltet helt. Nu får den i stedet fem små stjerner med herfra.
Det lyder som en klassisk okkult slasherfilm, ikke? Men her sidder der nogle mennesker i et kontrolrum, hvor de overvåger og påvirker begivenhederne i et slags vanvittigt spil eller realityshow.
Jeg kan ikke skrive meget mere om plottet uden at spoile, men det er et ualmindelig fint manuskript, som Joss Whedon her har skrevet sammen med Drew Goddard (der debuterer som instruktør, men tidligere skrev "Cloverfield"). "The Cabin in the Woods" er muligvis den største omgang metahorror, der nogensinde er lavet på film, og den bliver udført med en præcis blanding af spændingsopbygning, glimt i øjet og all-out vanvid i filmens sidste akt.
Det fede ved "The Cabin in the Woods" er, at den effektivt bruger en hel bunke genrekonventioner, samtidig med at den ironiserer over dem og ikke mindst påpeger den utrolige forudsigelighed, som de rent skrækbaserede horrorfilm oftest har, fordi de i så høj grad er lavet i skabeloner. Folkene i kontrolrummet står på den måde for et løbende sarkastisk kommentatorspor, mens hovedpersonerne gør deres bedste for at være typecastede og leve op til klicheerne. Og da filmen til sidst eksploderer i endnu flere lag, kan det faktisk også tolkes som en overordnet metakommentar til, hvorfor man i det hele taget ser horrorfilm.
Jeg var ualmindeligt godt underholdt af både selve handlingen og de enormt mange in-jokes, der ligger i såvel billeder som replikker, roller og plot. For mig var "The Cabin in the Woods" først og fremmest en stor gang indforstået horrorhumor, men tag ikke fejl: Der er godt med blodsprøjt og gore involveret. Den er i øvrigt også nydeligt lavet rent teknisk, og især Chris Hemsworth og Kristen Connolly gør det fint som teenagere, mens solide gamle Richard Jenkins er stærk i sin rolle i kontrolrummet.
"The Cabin in the Woods" blev faktisk indspillet allerede i 2009, men på grund af MGM's økonomiske problemer og midlertidige konkursbegæring har den ligget og samlet støv i et par år. Heldigvis har den nu fundet vej til biograferne alligevel, for det ville virkelig have været synd, hvis denne begavede kærlighedserklæring til horrorgenren var blevet syltet helt. Nu får den i stedet fem små stjerner med herfra.
29/05-2012
