Endnu en metervare fra Besson-fabrikken

2.0
Kort fortalt:
I en nær fremtid bliver en regeringsagent uskyldigt stemplet som forræder og sendt til et rumfængsel i kredsløb om Jorden, hvor de farligste forbrydere afsoner deres domme i kryosøvn. Præsidentens datter er på besøg for at undersøge forholdene samme sted, da fangerne slipper løs og overtager stationen. Men så er det jo heldigt, at helten er på vej derop.

Holder den så?
Nja, ikke rigtig. "Lockout" er en Luc Besson-produktion, der trækker på masser af klicheer fra westerns og B-sci-fi-film. Fundamentet med den ensomme helt og action på en rumstation er ganske fint, og settingen er også o.k. visualiseret i tungmetallisk stil. Men Bessons historie stritter i for mange retninger, og det kan de debuterende instruktører og medforfattere, James Mather og Stephen Saint Leger, ikke redde. Helten er en smart-ass, der jager lidt for mange one-liners, subplottet med præsidentdatteren er virkelig tyndt, skurkene er ligegyldige, og hele historien omkring heltens påståede forræderi bevæger sig ud i større og større plothuller. Actionscenerne er heller ikke mere end på det jævne.

Skuespillerne:
Guy Pearce gør virkelig, hvad han kan for at bære filmen ene mand. Han har tydeligvis haft det sjovt med at spille kynisk, turbosej antihelt - men forfatterne har stadig kun givet ham en tegneseriefigur at arbejde med. Maggie Grace er småirriterende som præsidentdatter, mens Vincent Regan og Joseph Gilgun er ret ligegyldige som lederne af fangeoprøret.

Dommen:
Endnu en tynd metervare af en actionfilm fra Besson-fabrikken.
Lockout