Jævnt o.k. thriller, som burde have været meget bedre

3.0
*spoilers*

Denne her havde jeg sådan glædet mig til.

”Savages” bygger på romanen af samme navn af Don Winslow, som er én af de allerbedste nyere amerikanske krimiforfattere. Winslow mestrer en ekstremt hårdkogt stil, der i hans bedste øjeblikke kommer op på siden af James Ellroy, og romanen ”Savages” er en overraskende velfungerende blanding af noir og postmoderne coolness i skildringen af to idealistiske narkohandleres møde med de mexicanske karteller. Som film er den lagt i hænderne på Oliver Stone, der jo tidligere har bevist, at han kan lave effektive thrillere ... men Stone har så heller ikke rigtig lavet en god film siden årtusindskiftet, og det ændrer "Savages" ikke på. Selv om jeg altså virkelig gerne ville have det til at være en god film.

Heltene i ”Savages” er som nævnt narkohandlere - to unge fyre fra Californien, der har dyrket verdens mest potente hash og sælger det i den flinkeste narkooperation, man nogensinde har set. De vil bare gerne hygge sig med fjolletobakken og deres fælles kæreste, men bliver nødt til at skrue op for alvoren og volden, da et mexicansk narkokartel ønsker at overtage deres forretning - og kidnapper kæresten for at understrege, at de mener det seriøst.

Derfra eskalerer konflikten ikke overraskende ud af kontrol, så begge sider med en vis ret kan kalde hinanden for ’savages’. I romanen finder Winslow som nævnt en fin balance, hvor historien både føles realistisk brutal i narkokrig-stil, men hvor man alligevel falder for heltenes kække stil. Den balance rammer Stone bare ikke rigtig på film, hvor historien tipper over i mere cool smarthed end alvor, hvilket bl.a. betyder, at de gustne mexicanske gangstere kommer til at virke lidt som parodier (og hvorfor er det lige, at de skal tale engelsk med påtaget tyk mexi-accent til hinanden?). En anden årsag, til at helheden kører skævt, er valget af Blake Lively som heltenes kæreste og filmens fortællerstemme. Hun kører simpelt hen rollen for langt ud i dum hippie-blondine, hvor karakteren er klart mere intelligent i bogen.

Det værste overgreb mod bogforlægget er dog den rædsomme dobbeltslutning, hvor man først får en ulykkelig og siden en lykkelig version af filmens klimaks. Når man har læst bogen, ved man, at den ulykkelige version er den oprindelige, så det lugter langt væk af, at producenterne har vist filmen til nogle fokusgrupper, som ikke kunne klare, at det ikke endte åbenlyst lykkeligt for heltene. Så betyder det åbenbart ikke noget, at man samtidig smider en god del af historiens pointe over bord.

Men når jeg nu har brokket mig, over at bogen er bedre end filmen, så skal det også siges, at hvis man ikke har læst bogen, er ”Savages” formentlig en jævnt o.k. thrilleroplevelse inklusive nogle gode øjeblikke med skæv sort humor. Stone har trods alt stadig det basale håndværk i behold, og han afvikler filmen effektivt med udmærket spændingsopbygning og kun få steder, hvor den bliver for overgearet smart.

Og så er der i øvrigt en fin samling skuespillere med, som dog svinger lidt i niveau. Aaron Johnson gør det godt som den hippie-agtige af heltene, mens Taylor Kitsch har det sværere som hans kontante makker med elitesoldat-fortid, og Lively som nævnt er for tam som deres kæreste. Til gengæld er Benicio del Toro overbevisende psykopat-farlig som kartellets øverste muskelmand, og Salma Hayek har fine store armbevægelser som hans chef. John Travolta er derimod både godt og skidt som korrupt narkostrømer, og det er trist, at Uma Thurman blev klippet ud af filmen. Jeg havde ellers glædet mig til at se hende som Livelys hysteriske overklassemor.

Jeg er skuffet over ”Savages”, fordi jeg havde forventet et meget bedre resultat af at bringe så mange kompetente kræfter sammen omkring et stærkt forlæg. Men filmen er trods alt ikke nogen totalkatastrofe - den er lidt ujævn i udtrykket, men kan sagtens ses, hvis man mangler en actionthriller at slå tiden ihjel med. Jeg lander derfor på tre små stjerner.
Savages