Ensidig, men nervepirrende thriller

4.0
På papiret lyder "Argo" som en dårlig Hollywoodfilm. I virkeligheden var "Argo" en dårlig Hollywoodfilm. Og i virkeligheden er "Argo" en god Hollywoodfilm. Det vil sige den film Ben Affleck har lavet om gidselsituationen i Iran i 1980, hvor amerikanske ambassadefolk blev holdt som gidsler af vrede iranere, der krævede Irans tidligere shah returneret fra sit eksil i USA, så han kunne blive retsforfulgt.

I skyggen af gidselsagen er det lykkedes seks ambassadefolk at flygte fra optøjerne. De søger tilflugt hos den Canadiske ambassadør, der holder hånden over dem indtil CIA kan finde på en løsning, som kan få dem ud af landet og i sikkerhed.

Operation Argo ser dagens lys. De seks ambassadefolk skal med hjælp fra Afflecks karakter Tony Mendez udgive sig for at være filmfolk, der spejder efter lokationer i Iran, som kan bruges til den stort anlagte (og falske) science fiction film "Argo". Efter endt arbejde skal de flyve hjem til USA. Hvis alt går vel.

Læs hele anmeldelsen her:
http://www.filmkorn.dk/anmeldelser/argo/323
Operation Argo