God Start, Nogenlunde Midte, Men Så...(SPOILERS)

3.0
Når en film starter med sætningen: "Just because I'm telling you this story... doesn't mean I'm alive at the end of it" er jeg altid lidt på vagt. Man ved, at det kan betyde to ting, men det kommer vi tilbage til.

Filmens hovedhistorie er ellers rigtig god: Vi følger de to hashdyrkere Ben og Chon samt deres fælles kæreste Ophelia. Ben er en fredselskende new-age hippie, der blot vil tjene penge nok på dyrkningen til at forsvinde samtidig med at han giver en del af pengene til velgørenhed. Chon derimod er tidligere Navy SEAL, som ikke går af vejen for at smadre et kranium eller to. Da de afviser et tilbud fra det brutale Baja-kartel, bliver Ophelia kidnappet og de to unge fyre må nu makke ret. Men den simple kidnapssag forvandler sig til et brutalt blodbad, da Chon og Ben beslutter sig for at slå igen. De bliver selv 'savages' som er et udtryk for narkokartellerne. Midt i alt dette står også den gennemkorrupte narkoagent Dennis og et konkurrerende narkokartel.

Savages er langt hen af vejen et rigtigt Stone-projekt. Specielt i filmens første 30 minutter bliver man bombarderet med visuelt gejl. Elliptisk klipning, hidsige farver og aggressive zooms. Historien om de to narkodrenge er nemlig rigtig interessant at følge og filmen bliver på trods af sine næsten 140 minutter aldrig hen og blive kedelig. Det er professionelt og brutalt håndværk, som man kender det fra Stone's tidlige værker.

Filmens hovedbudskaber synes at være, at når man er omgivet af vold, bliver man selv et voldeligt menneske samt det faktum at alle indeholder noget godt, uanset profession. Det er bare ærgeligt, at det sidste budskab er så overfladisk portrætteret. For eksempel ser vi kort, at Ben er nede og hjælpe fattige, afrikanske børn som for at illustrere "han er en god narkohandler" desværre kammer det over i alt for meget følelsessovs og når det er er den eneste gang vi ser det, bliver det hurtigt uengagerende . Ligeledes forholder det sig med narkoagenten, der "vist nok er korrupt, men han har en døende kone og to børn" osv, osv. men heller ikke her gives der plads til at vise dette med troværdig følelsesmæssig engagement.

Og nu til min største hæmsko: Slutningen. Som tidligere nævnt, kunne den begyndende replik af Ophelia betyde to ting: Enten er hun rent faktisk død i slutningen eller også bliver man udsat for et anti-klimakstisk mindfuck. Og det er som frygtet det sidste vi taler om. Det er som om, at filmen totalt modsiger sig selv og sit eget budskab ved at lade hovedkarakterene leve. Specielt efter vi har set den tragiske slutning som jo kun "fandt sted i Ophelias lille hoved" . Det er meget frustrerende og frarøver filmen det ekstra punch, den kunne have givet.

Det er en skam, for skuespillerne gør det ellers godt. Aaron Johnson og Taylor Kitsch har en god kemi som de to fyre, der kommer på dybt vand. John Travolta er underholdende, men lidt kikset som narkoagenten, Benicio del Toro leverer filmens bedste præstation som den sadistiske kartel-håndlanger og Salma Hayek er også en rigtig bitch som kartel-chefen. Blake Lively falder til gengæld totalt igennem som Ophelia. Hendes replikføring, ansigtsmimik.. Alt er forkert. Det eneste positive der er at sige, er at hun ligner rollen godt med sit meget uskyldsrene ansigt.

Savages er altså en jævnt underholdende og nogenlunde velspillet thriller, som bliver ødelagt af en sand fuser af en slutning. Jeg havde fra starten ikke forventet noget storværk, men med de kompetente kræfter både foran og bag kameraet, havde jeg forventet lidt mere.
Savages