Lidt for doven zombiekærlighed

3.0
Klassiske og fantastiske genrer bliver mixet på livet løs i disse år, og ét af de nyeste skud på stammen er zombieromancen, som vist blev introduceret af Isaac Marion i hans tre år gamle debutroman, "Warm Bodies". Som altså også er blevet til en film.

Setuppet i "Warm Bodies" er genretypisk post-zombie-apokalypse. Zombierne lunter rundt i det meste af landskabet, mens de få overlevende mennesker har gemt sig i fæstninger, hvorfra de stort set kun kommer ud for at hente forsyninger. Dog er der også nogle særligt glubske zombier, kaldet 'bonies', som har mistet ekstra meget af deres menneskelighed.

I denne verden vandrer en zombie ved navn R rundt, og han er med til at overfalde en gruppe mennesker, der er ude efter mad. Men da R spiser en fyrs hjerne, overtager han også fyrens følelser for en pige, der ligeledes er med gruppen - og derfor beskytter R hende mod de andre zombier. Derefter kommer de to stille og roligt tættere på hinanden, og det begynder at udløse forandringer i zombieland.

"Warm Bodies" er altså en meget anderledes blanding af romantisk komedie og horror, baseret på en sød præmis, om at zombierne kan hjælpes med kærlighed og empati. Manuskriptet udnytter fint de akavede situationer, der opstår, når zombier og mennesker skal forsøge at kommunikere med hinanden - eller endnu værre: stole på hinanden. Så det er på den måde en fin lille historie, om at verden bliver bedre, hvis folk krammer frem for at se hinanden som fjender.

Men på én eller anden måde er "Warm Bodies" også temmelig forudsigelig og letkøbt, samtidig med at dens blanding af teenageromance og splatter ikke er noget helt velfungerende mix. Grundlæggende set er det de velkendte romcom-klicheer, som forfatter-instruktør Jonathan Levine får fyret af - og de bliver altså ikke bedre af, at man samtidig skal sluge, at heltinden bliver forelsket i den zombie, der spiste hendes forlovede. Og som helhed kommer filmen til at sætte sig et lidt underligt sted, hvor den hverken er gribende nok som romance eller skræmmende nok som horror. Den klarer sig bedst som komedie, men heller ikke det gør "Warm Bodies" 100% overbevisende - og der er jo ellers lavet ganske mange virkelig morsomme zombiefilm, som den her bare ikke når op på siden af.

I hovedrollerne er Nicholas Hoult og Teresa Palmer o.k. uden at være specielt mindeværdige. John Malkovich brænder bedre igennem som heltindens far, men kører alligevel på rutinen. Det her er en sjov og original idé, og "Warm Bodies" er ikke nogen dårlig film. Den er bare lidt for doven i udførelsen og mangler lidt det sidste kick for at blive noget særligt.
Warm Bodies