"Yeah, There's A Dog On Your Balls"

4.0
"Kick-Ass" præsenterede os for Dave Lizewski, der undrede sig over hvorfor ingen prøvede at blive superhelt og derfor tog sagen i egen hånd. Filmen var en fantastisk underholdende gryderet af superhelteklichéer, der blev vendt 180 grader i og med, at filmen, klogt nok, valgte at holde en realistisk tone samtidig med at den aldrig glemte at underholde på sine egne, grove præmisser. Netop det faktum at filmen altid havde en mørk undertone var altid med til at holde tilskueren på tærene, og man kunne aldrig vide hvad der ville ske. Efter min mening var det én af de bedste film i 2010.

Kick-Ass 2 starter med at Dave savner et formål i livet efter han har lagt vådragten på hylden og hans overlegne makker Hit-Girl prøver også at leve et liv som en 15-årig high-school studerende. Kick-Ass' succes har dog inspireret borgerne i New York og han bliver snart opsøgt af en gruppe selvtægtsudøvere ledet af den tidligere mob-enforcer Colonel Stars and Stripes (Jim Carrey), der vil have ham med. Alt imens har Chris D'Amico (sønnen af den første films hovedskurk) set sig sur på Kick-Ass og vil hævne sin far. Efter et hysterisk anfald, der på tragikomisk vis koster hans mor livet, sætter Chris sig for at samle sin egen hær af superskurke, og scenen er sat.

Filmen er blevet sablet ned af kritikerne, hvilket den første film også til dels blev, og filmen er bestemt heller ikke uden sine fejl, men de er mere individuelle end generelle, Blandt andet er der et "Mean Girls"- sideplot, der involverer Hit-Girl og hendes møde med gymnasiets barske realiteter. Dette plot er for det meste ret interessant, men istedet for at binde en fornuftig knude, tyer filmen til en umanerlig plat konfliktløsning, der hverken er i tråd med karakteren eller resten af filmen, En anden ting er filmens dovne behandling af Kick-Ass' kærlighedsliv. I den første film blev der brugt meget energi på at bringe vores helt sammen med hans udkårne, Katie. Dette koncentrerer denne film sig overhovedet ikke om og kasserer hende efter blot én scene til fordel for en ny romance. Det er dovent og tarveligt, når man smider en fuldt etableret person ud til fordel for én, man ikke kan sympatisere med.

Til gengæld vælger filmen at bibeholde den mørke tone fra den første film og gøre den mere dominerende her. Det vil uden tvivl støde mere end et par moralske vogtere, men volden bliver altid vist med sine konsekvenser. Idéen med at man ikke bare sådan kan gå ud og give den som superhelt er, ligesom skuespillerne, modnet og man føler virkelig at oddsene er høje, ligesom i første film. Samtidig er filmen også meget sjov, og specielt scenen hvor Chris udvælger navne til sin onde hær ved udelukkende at benytte sig af racemæssige arketyper er fantastisk morsom.

Skuespillet er endnu engang over middel. Aaron Johnson er charmerende som Kick-Ass. Chlöe-Grace Moertz giver den endnu engang fuld skrue som Hit-Girl, men hendes one-liners har ikke samme pondus som i første film. Christopher Mintz-Plasse er endnu engang rigtig god som den ynkelige Chris, men det er Jim Carrey, der virkelig stjæler showet som Colonel Stars and Stripes. Maskeret bag en masse proteser og en tyk New York-dialekt, glemmer man alt om manden, der engang var Ace Ventura. Det er hans bedste rolle i laaaang tid. Derfor er det også frustrerende, når man finder ud af at hans rolle nærmest kun er begrænset til en forlænget cameo, for han er virkelig en god karakter.

Kick-Ass 2 taber en smule på sine få ligegyldige plot-tråde, men redder sig selv ved at fokusere mere på den mørke side som superhelt i den virkelige verden. Den kan aldrig komme op på siden af sin forgænger, når man nu kender det sindssyge univers, men det er bestemt en underholdende fortsættelse. For min skyld måtte man gerne producere et tredje kapitel.

4 store stjerner!
Kick-Ass 2