Sex, løgn og glamour

4.0
I 1976 var Scott Thorson 17 år og lige begyndt at arbejde som dressør. Han betragtede sig selv som biseksuel og blev inviteret til Las Vegas af en ven, som også kendte den verdensberømte entertainer Liberace, der havde ét af de største shows i Vegas. Det førte til en nat i Liberaces palæ, som igen medførte, at den 40 år ældre stjerne "ansatte" Thorson som sin assistent - et skalkeskjul for, at Thorson i de næste fem år levede som holdt mand, indtil han blev skiftet ud med en yngre model.

"Behind the Candelabra" er baseret på Scott Thorsons erindringsbog om sine fem vanvittige år hos Liberace - overdådigt omsat til film af Steven Soderbergh, der også selv har fotograferet og ikke mindst får god hjælp af kostumier Ellen Mirojnick og art director Patrick M. Sullivan Jr. For der skal noget til at gengive Liberaces surrealistiske verden med diamanter, pelse og kitschet kunst overalt. Men det lykkes fint - man får virkelig set, hvordan det går, når folk har skørt mange penge og en tendens til at trøsteshoppe.

Det med trøsteshoppingen kommer så også til udtryk i filmens centrale kæresteforhold, for Liberace går straks i gang med at omforme den kernesunde teenagefyr fra Wisconsin til den kæreste, han vil have. Hvilket ud over pelse og diamanter omfatter, at Thorson bliver udsat for plastickirurgi, som skal få ham til at ligne Liberace selv. Og derfra går deres forhold så ned ad bakke, bl.a. fordi Thorson bliver afhængig af piller efter operationen.

Umiddelbart fremstår den berømte entertainer som en narcissistisk galning og lidt af et monster, der tager en uskyldig ung fyr og smadrer hans liv. Men samtidig lykkes det filmen at lægge flere nuancer ind. Liberace fremstilles også som et ensomt menneske, der virkelig gerne bare vil have én til at være der for sig. Og der er faktisk kærlighed mellem de to mænd - også selv om den er virkelig fucked-up.

At Liberace trods alt virker menneskelig - trods det galopperende vanvid i handlingen - er i meget høj grad Michael Douglas' fortjeneste. Han er simpelt hen forrygende som Liberace, maniert og smålig og med store armbevægelser på én gang. Som Thorson er Matt Damon også rigtig god - ligeledes i en rolle, som ligger langt fra, hvad vi normalt ser ham i, og som bl.a. omfatter scener med Damon iført meget stramme shorts og mascara. I et farverigt persongalleri er der også underholdende roller til Dan Aykroyd som Liberaces agent og Rob Lowe som plastickirurgen fra helvede, men det er Douglas og Damon, som virkelig hæver filmen op over den rene sladderbladsstil.

"Behind the Candelabra" er egentlig en tv-film, men den fik så stor succes i USA - heriblandt 11 Emmy-priser - at den altså kom ud som biograffilm i Europa. Det er jeg glad for, at den gjorde, for det er absolut en fascinerende film. Også selv om den har en bismag af sladderblad i sin udstilling af en stor berømthed, som døde, før Thorsons bog udkom, og derfor ikke har haft mulighed for at fortælle historien fra sin side.

Men selv med det in mente lykkes det altså Soderbergh at balancere filmen nogenlunde, primært fordi man faktisk tror på, at der var kærlighed mellem de to hovedpersoner, og fordi historien samtidig udstiller, hvor tabuiseret homomiljøet var for blot 30 år siden.

"Behind the Candelabra" bliver så også den ellers meget produktive Soderberghs sidste film i et stykke tid, eftersom han har erklæret, at han tager en pause fra filmproduktion for at koncentrere sig om at male i stedet.
Mit liv med Liberace