"I don't think of kids as a lower form of the human species." - John Hughes.

6.0
Aaahh, endelig en teenfilm med bid i! Stephen Chboskys coming-of-age drama The Perks Of Being A Wallflower er modsat de fleste af vore dages teenagefilm noget ganske andet og langt mere usædvanligt og skarpt. Den er langt mere karakterdrevet og behandler den uundgåelige kejtethed af teenagelivet, tilsvarende John Hughes’ fremragende 80’er ungdomsfilm, meget ægte og nærværende.

Omdrejningspunktet er den generte dreng Charlie. En ung mand der ingenlunde er endnu en stereotyp hovedperson, som enten forsøger at miste sin mødom, opnå popularitet, eller få hævn over high school-bøllerne. Hans mål er blot at blive mindre asocial og ikke gå i ét med væggen. Det der gør The Perks Of Being A Wallflower så ekstraordinær er, når den åbner op for de mest hjerteskærende og dystre sandheder om disse unge menneskers liv. At kende til deres problemer gør det nemt at holde af dem og interessere sig for dem. Derudover har The Perks of Being a Wallflower nogle flotte, nostalgiske sange der sammen med billedsiden fungere ekseptionelt godt.

Filmen får topkarakter fordi den forløser en ungdomsfilm på bedst tænkelig vis, i en tid hvor vi bliver invaderet med vampyrer til spændingsjagende teenagere med hang til bloddryppende romantik. Den er på højde med film som The Breakfast Club, Stand By Me og Sweet Sixteen. Selve udførslen, stemningen, soundtracket og de veloplagte skuespilpræstationer gør filmen helt unik, selvom den har arv efter John Hughes som om nogen definerede den amerikanske ungdomsfilm. Faktisk var netop denne film oprindeligt tiltænkt at være selvsamme instruktørs comeback i 90'erne. Desværre ville nogen måske sige, men det er i min overbevisning at det vist kun var for det bedste at netop den opgave gik til bogens forfatter, for ’Perks’ er virkelig en gennemført vision. Et livsbekræftende og tankevækkende værk.
The Perks Of Being A Wallflower