Jeg ved, jeg er en kritisk fanboy, men den holder sgu ikke helt ...
3.0
*spoiler warning*
Disclaimer: Jeg er fan af tegneserien. Det påvirker denne anmeldelse.
Bryan Singer vender tilbage til X-Men-filmene med én af de rigtig gode historier fra Chris Claremonts og John Byrnes fremragende tid som ansvarlige for X-Men-tegneserien. "Days of Future Past" lægger sig i filmserien i forlængelse af "First Class", hvor den oprindelige tegneserie er omskrevet, til at Wolverine bliver sendt tilbage til 1973 fra en dystopisk fremtid, hvor brutale dræberrobotter har taget magten og er i gang med at udrydde både mutanter og store dele af menneskeheden. Hele den udvikling blev startet, da manden, som byggede robotterne, blev myrdet af en mutant i 1973, og det skal Wolverine nu rekruttere fortidens X-Men til at forhindre. Men det er ikke helt ligetil, for siden "First Class" har forskellige begivenheder mere eller mindre fået X-Men til at gå i opløsning.
"Days of Future Past" er en fed og vigtig storyline i tegneserierne, hvor den er en central del af baggrundshistorien for flere karakterer. Så jeg forstår godt, at producenterne har udset den til en oplagt kandidat til filmatisering. Men desværre - og det er et stort desværre - har manuskriptforfatterne ikke gjort noget specielt imponerende arbejde med at omsætte den til film. Selvfølgelig kan man aldrig gengive alle detaljer fra en tegneserie med mange hundrede udgivelser på bagen, men her bliver der simpelt hen taget for mange nemme genveje, og slutresultatet leverer derfor hverken den spænding eller den kompleksitet, som forlægget fortjener.
De nemme genveje omfatter især, at man omskriver forlægget på lidt for letkøbte måder. Lad gå med, at man lige får dræbt en lille håndfuld sekundære X-Men uden for den normale kontinuitet, fordi de er blevet forsøgskaniner for robotbyggeren. Men hvorfor i alverden hopper filmfolkene ind og definerer, at det er Kitty Pryde, som kan sende folk tilbage i tiden med blå stråler fra sine hænder? Det matcher overhovedet ikke det, karakteren kan i tegneserierne, selv om det er den pseudoforklaring, Singer har givet. Tilmed er der jo flere andre X-Men, man snildt kunne have brugt som ansvarlige for tidsrejsen. Hvorfor hiver man ikke sådan én som Magik ind til den funktion, når hendes bror endda er med i filmen, og Kitty Pryde i øvrigt ikke er blevet synderligt detaljeret introduceret i de tidligere X-Men-film?
I afdelingen for pseudoforklaringer kan jeg lidt bedre acceptere filmens påstand, om at Sentinel-robotterne i fremtiden bliver så farlige, fordi bagmændene eksperimenterer med formskifteren Mystiques DNA. Men det er stadig et temmelig unødvendigt greb, som ikke giver nogen mening i forhold til X-Men-universets indre logik, men blot er der for at skabe letkøbt spænding, der alligevel ikke bliver fulgt til dørs. Og så undrer jeg mig også ret meget over, at man hyrer internationale stjerner som Omar Sy og Fan Bingbing til at spille helte, som ikke tidligere har været med i filmene, når de vel får lov til at have to replikker tilsammen. I Fans tilfælde handler det vist om, at hun kommer tilbage som Blink i senere film, men alligevel ...
Ud over min irritation over den alt for letkøbte omgang med X-Men-universet synes jeg så også, at "Days of Future Past" lader mange muligheder gå fra sig i den måde, filmens handling er sat op på. Der bliver slet ikke bygget nok rædsel og dystopi på billedet af fremtiden, for i stedet får man placeret fremtidens helte i et 'last stand' langt ude på bøhlandet i et kinesisk bjergkloster, som selvfølgelig giver den der fornemmelse af kamp til sidste mand ... men igen uden at den indre logik i plottet holder helt. Tilsvarende giver 1973-plotlinjen heller ikke nogen helt overbevisende forløsning og følelse af, at nu er verden reddet, da det hele er overstået (og dertil ignorerer filmen glad de paradokser, som sådan en tidsrejse burde give). Det er for nemt og for uigennemtænkt og på den måde ikke nogen god repræsentation af alle de begavede ting, Claremont gjorde med plotlinjerne i sine 16 år som chefskribent på X-Men.
Når alt det er sagt, så kan Bryan Singer selvfølgelig godt lave film, og "Days of Future Past" er en dyr og flot produktion, hvor der er skruet helt op for de imponerende computereffekter. Singer er tydeligvis forelsket i Blinks teleportationsevne, som giver nogle fede kampscener mod robotterne, og andre mutanter som Iceman, Sunspot og Magneto får også rullet deres evner flot ud. Og så er der ikke mindst filmens allerbedste sekvens, hvor heltene i 1973 rekrutterer den superhurtige Quicksilver til at hjælpe sig. I Evan Peters' skikkelse bliver han fantastisk introduceret i særligt én scene med brug af superslowmotion, der illustrerer hans superfart på utroligt blæret vis. Det bliver spændende at se, om det 'rigtige' Marvel Studios kan overgå det i den kommende Avengers-film, hvor Quicksilver også optræder. Men igen ... derefter forsvinder han så bare ud af handlingen. But why?
På skuespillerfronten er "Days of Future Past" så i øvrigt et imponerende sammenrend af stjernenavne. Folk som Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen og Halle Berry gentager solidt deres roller fra tidligere film. Michael Fassbender er igen overbevisende som den unge Magneto, og James McAvoy er her klart bedre som den unge Professor X, end han var i "First Class". Jennifer Lawrence får også lov til at bygge meget mere karakter på Mystique, og så er det yderligere et klart plus, at Peter Dinklage er blevet hentet ind til rollen som Bolivar Trask, opfinderen af Sentinel-robotterne.
Og dermed er der altså også så mange ting, der fungerer fint i "Days of Future Past", at den trods alt ender som ganske passabel blockbuster-underholdning. Men hold op, hvor kunne det også have været en bedre film.
Set i forhold til filmserien fungerer "Days of Future Past" dog også som en slags semi-reboot og nulstilning, så forfatterne nu ikke behøver at skele til begivenhederne fra den første filmtrilogi, når de går i gang med den kommende "X-Men: Apocalypse". Der jo så også er en titel, som tegneseriefans vil glæde sig til.
Disclaimer: Jeg er fan af tegneserien. Det påvirker denne anmeldelse.
Bryan Singer vender tilbage til X-Men-filmene med én af de rigtig gode historier fra Chris Claremonts og John Byrnes fremragende tid som ansvarlige for X-Men-tegneserien. "Days of Future Past" lægger sig i filmserien i forlængelse af "First Class", hvor den oprindelige tegneserie er omskrevet, til at Wolverine bliver sendt tilbage til 1973 fra en dystopisk fremtid, hvor brutale dræberrobotter har taget magten og er i gang med at udrydde både mutanter og store dele af menneskeheden. Hele den udvikling blev startet, da manden, som byggede robotterne, blev myrdet af en mutant i 1973, og det skal Wolverine nu rekruttere fortidens X-Men til at forhindre. Men det er ikke helt ligetil, for siden "First Class" har forskellige begivenheder mere eller mindre fået X-Men til at gå i opløsning.
"Days of Future Past" er en fed og vigtig storyline i tegneserierne, hvor den er en central del af baggrundshistorien for flere karakterer. Så jeg forstår godt, at producenterne har udset den til en oplagt kandidat til filmatisering. Men desværre - og det er et stort desværre - har manuskriptforfatterne ikke gjort noget specielt imponerende arbejde med at omsætte den til film. Selvfølgelig kan man aldrig gengive alle detaljer fra en tegneserie med mange hundrede udgivelser på bagen, men her bliver der simpelt hen taget for mange nemme genveje, og slutresultatet leverer derfor hverken den spænding eller den kompleksitet, som forlægget fortjener.
De nemme genveje omfatter især, at man omskriver forlægget på lidt for letkøbte måder. Lad gå med, at man lige får dræbt en lille håndfuld sekundære X-Men uden for den normale kontinuitet, fordi de er blevet forsøgskaniner for robotbyggeren. Men hvorfor i alverden hopper filmfolkene ind og definerer, at det er Kitty Pryde, som kan sende folk tilbage i tiden med blå stråler fra sine hænder? Det matcher overhovedet ikke det, karakteren kan i tegneserierne, selv om det er den pseudoforklaring, Singer har givet. Tilmed er der jo flere andre X-Men, man snildt kunne have brugt som ansvarlige for tidsrejsen. Hvorfor hiver man ikke sådan én som Magik ind til den funktion, når hendes bror endda er med i filmen, og Kitty Pryde i øvrigt ikke er blevet synderligt detaljeret introduceret i de tidligere X-Men-film?
I afdelingen for pseudoforklaringer kan jeg lidt bedre acceptere filmens påstand, om at Sentinel-robotterne i fremtiden bliver så farlige, fordi bagmændene eksperimenterer med formskifteren Mystiques DNA. Men det er stadig et temmelig unødvendigt greb, som ikke giver nogen mening i forhold til X-Men-universets indre logik, men blot er der for at skabe letkøbt spænding, der alligevel ikke bliver fulgt til dørs. Og så undrer jeg mig også ret meget over, at man hyrer internationale stjerner som Omar Sy og Fan Bingbing til at spille helte, som ikke tidligere har været med i filmene, når de vel får lov til at have to replikker tilsammen. I Fans tilfælde handler det vist om, at hun kommer tilbage som Blink i senere film, men alligevel ...
Ud over min irritation over den alt for letkøbte omgang med X-Men-universet synes jeg så også, at "Days of Future Past" lader mange muligheder gå fra sig i den måde, filmens handling er sat op på. Der bliver slet ikke bygget nok rædsel og dystopi på billedet af fremtiden, for i stedet får man placeret fremtidens helte i et 'last stand' langt ude på bøhlandet i et kinesisk bjergkloster, som selvfølgelig giver den der fornemmelse af kamp til sidste mand ... men igen uden at den indre logik i plottet holder helt. Tilsvarende giver 1973-plotlinjen heller ikke nogen helt overbevisende forløsning og følelse af, at nu er verden reddet, da det hele er overstået (og dertil ignorerer filmen glad de paradokser, som sådan en tidsrejse burde give). Det er for nemt og for uigennemtænkt og på den måde ikke nogen god repræsentation af alle de begavede ting, Claremont gjorde med plotlinjerne i sine 16 år som chefskribent på X-Men.
Når alt det er sagt, så kan Bryan Singer selvfølgelig godt lave film, og "Days of Future Past" er en dyr og flot produktion, hvor der er skruet helt op for de imponerende computereffekter. Singer er tydeligvis forelsket i Blinks teleportationsevne, som giver nogle fede kampscener mod robotterne, og andre mutanter som Iceman, Sunspot og Magneto får også rullet deres evner flot ud. Og så er der ikke mindst filmens allerbedste sekvens, hvor heltene i 1973 rekrutterer den superhurtige Quicksilver til at hjælpe sig. I Evan Peters' skikkelse bliver han fantastisk introduceret i særligt én scene med brug af superslowmotion, der illustrerer hans superfart på utroligt blæret vis. Det bliver spændende at se, om det 'rigtige' Marvel Studios kan overgå det i den kommende Avengers-film, hvor Quicksilver også optræder. Men igen ... derefter forsvinder han så bare ud af handlingen. But why?
På skuespillerfronten er "Days of Future Past" så i øvrigt et imponerende sammenrend af stjernenavne. Folk som Hugh Jackman, Patrick Stewart, Ian McKellen og Halle Berry gentager solidt deres roller fra tidligere film. Michael Fassbender er igen overbevisende som den unge Magneto, og James McAvoy er her klart bedre som den unge Professor X, end han var i "First Class". Jennifer Lawrence får også lov til at bygge meget mere karakter på Mystique, og så er det yderligere et klart plus, at Peter Dinklage er blevet hentet ind til rollen som Bolivar Trask, opfinderen af Sentinel-robotterne.
Og dermed er der altså også så mange ting, der fungerer fint i "Days of Future Past", at den trods alt ender som ganske passabel blockbuster-underholdning. Men hold op, hvor kunne det også have været en bedre film.
Set i forhold til filmserien fungerer "Days of Future Past" dog også som en slags semi-reboot og nulstilning, så forfatterne nu ikke behøver at skele til begivenhederne fra den første filmtrilogi, når de går i gang med den kommende "X-Men: Apocalypse". Der jo så også er en titel, som tegneseriefans vil glæde sig til.
01/06-2014
