Virkelig vellavet fortælling af den gamle skole

4.0
*mindre spoilers*

Romantisk thriller, der foregår i 1987, hvor en 13-årig dreng bor hos sin enlige mor, som efter skilsmissen er blevet ramt af depression og angst for fremmede. En dag, hvor de er ude for at hente forsyninger, bliver drengen stoppet af en lettere såret mand, som presser moderen til at lade ham komme med de to hjem. Det viser sig, at manden er en undvegen fange, der sidder inde for mord. Men hen over labor day-weekenden, hvor politiet indleder en større eftersøgning i gaderne udenfor, får mor og søn indtryk af, at morderen måske ikke er så slem igen - og moderen bliver åbenlyst tiltrukket af ham.

"Labor Day", som er baseret på en roman af Joyce Maynard, er en historie, der kræver, at man sluger et par kameler. Først og fremmest omkring det med, at to mennesker mødes og falder pladask for hinanden, selv om det er under omstændigheder, hvor den ene starter med at være truende. Derudover skal man samtidig acceptere, at den undvegne fange har så meget integritet, at han opfører sig pænt og hensynsfuldt, selv om han altså kommer direkte fra fængslet.

Men på den anden side synes jeg, at det er fint at se en film, hvor mennesker godt kan være flinke og ordentlige, selv om de har en fængselsdom i bagagen. Derudover virker historien også overraskende godt, selv om det egentlig er et ret gammeldags syn på kønsroller og romantik, den formidler. Kvinden, der først får mening i sit liv, da der kommer en ny mand. Drengen, som har brug for en faderskikkelse. Manden, der står for at fixe ting, mens kvinden står for huslighed. Og så videre.

Nøglen er ganske simpelt, at "Labor Day" er en både meget vellavet og meget velspillet film. Forfatter-instruktør Jason Reitman har i det sidste årti markeret sig som én af Hollywoods allerdygtigste på sit felt, og det kan man naturligvis også se her. Reitman er en seriøst dygtig historiefortæller, som både forstår at opbygge stemning, ramme et godt tempo og ikke mindst fortælle detaljer visuelt, så der kommer et samspil mellem replikker og billeder.

Oven i det har han så to skuespillere, der præcist giver deres bud på rendyrket mandlighed og kvindelighed. Josh Brolin er stærk som den undvegne, med en solid kerne af integritet, men også lige en farlig kant. Kate Winslet er endnu bedre som den forskræmte, plagede mor, der både viser tænder og søger tryghed, mens rollen tydeligt udvikler sig i løbet af fortællingen. Det er en fornøjelse at se to skuespillere af den kaliber spille op mod hinanden med stor dygtighed og kemi. Og så er Gattlin Griffith i øvrigt glimrende som sønnen, der også er filmens fortællestemme.

"Labor Day" er på alle måder en oldschool-sag, der sammenvæver temaer om kærlighed, behovet for nærhed, rollemodeller og overgangen fra barn til voksen. Det er en film, som meget nemt kunne være blevet corny eller utroværdig, men Reitman og hans hovedrolleindehavere leverer den så dygtigt, at den virkelig fik ram på mig. "Labor Day" er en rørende, bundromantisk fortælling, som har fortjent, at du lader dens underspillede intensitet krybe ind under huden på dig. Fire store stjerner herfra.
Labor Day