Tag noter, Michael Bay
5.0
Hvis du ikke klapper i dine lapper af begejstring en halv time inde i "Edge of Tomorrow" så søg læge og få udskrevet en recept på et vognlæs Fontex. Det her er en sindssygt underholdende film.
Den starter som lyn og torden og holder i den grad dampen kørende til slut. Menneskeheden er i krig med imperialistiske rumvæsener, og vi bliver (bogstavelig talt) kastet lige ind i D-dag. Den første scene i slagmarken er noget af det mest visuelt sprudlende og kaotisk medrivende, jeg kan mindes at have set. Tænk åbningsscenen i "Saving Private Ryan". Bare med nogle markant federe våben.
Det er virkelig en imponerende actionfilm med nogle vanvittigt flotte effekter. Lige fra eksoskeletterne til luftfartøjerne - det hele er så gennemført, at selv de største CGI-fluekneppere går forgæves her. Jeg kan se, at Ekstra Bladets Henrik Queitsch i sin anmeldelse vurderer, at "actionscenerne og computer-effekterne som sådan er habile nok på det rent håndværksmæssige plan". Det må være årets underdrivelse.
Jeg var også vild med modspillet, filmens aliens. Udover at være endnu en effektmæssig bedrift (af de helt store), så elskede jeg deres natur. Deres altødelæggende og nådeløse ageren gjorde mig særdeles bekymret på menneskehedens vegne. Er du gal for nogle bidske sataner!
Og selvom filmen er CGI-tung, så er illusionen intakt hele vejen. Det er en fantastisk dommedagsvision. Et forfriskende snedigt manuskript lader hele tiden det endegyldige nederlag vente lige om hjørnet og flere steder er "Edge of Tomorrow" decideret faretruende i sin stemning. Tydeligst i filmens sidste akt hvor det er 'make it or break it', og hvor mine nerver blev sat mere på prøve i de afgørende 3 slutminutter end i samtlige 613 minutter, Michael Bay foreløbig har braget løs med sine Transformers.
Tilsæt en forbilledlig Tom Cruise i hovedrollen, og du ender med en af årets bedste film, hvis du spørger mig.
Den starter som lyn og torden og holder i den grad dampen kørende til slut. Menneskeheden er i krig med imperialistiske rumvæsener, og vi bliver (bogstavelig talt) kastet lige ind i D-dag. Den første scene i slagmarken er noget af det mest visuelt sprudlende og kaotisk medrivende, jeg kan mindes at have set. Tænk åbningsscenen i "Saving Private Ryan". Bare med nogle markant federe våben.
Det er virkelig en imponerende actionfilm med nogle vanvittigt flotte effekter. Lige fra eksoskeletterne til luftfartøjerne - det hele er så gennemført, at selv de største CGI-fluekneppere går forgæves her. Jeg kan se, at Ekstra Bladets Henrik Queitsch i sin anmeldelse vurderer, at "actionscenerne og computer-effekterne som sådan er habile nok på det rent håndværksmæssige plan". Det må være årets underdrivelse.
Jeg var også vild med modspillet, filmens aliens. Udover at være endnu en effektmæssig bedrift (af de helt store), så elskede jeg deres natur. Deres altødelæggende og nådeløse ageren gjorde mig særdeles bekymret på menneskehedens vegne. Er du gal for nogle bidske sataner!
Og selvom filmen er CGI-tung, så er illusionen intakt hele vejen. Det er en fantastisk dommedagsvision. Et forfriskende snedigt manuskript lader hele tiden det endegyldige nederlag vente lige om hjørnet og flere steder er "Edge of Tomorrow" decideret faretruende i sin stemning. Tydeligst i filmens sidste akt hvor det er 'make it or break it', og hvor mine nerver blev sat mere på prøve i de afgørende 3 slutminutter end i samtlige 613 minutter, Michael Bay foreløbig har braget løs med sine Transformers.
Tilsæt en forbilledlig Tom Cruise i hovedrollen, og du ender med en af årets bedste film, hvis du spørger mig.
14/10-2014
