iPad på sengekanten er årets dårligste film

Jeg har et princip, om at når jeg først har sat mig ind i en biografsal, så bliver jeg siddende og ser filmen til den bitre ende, lige meget hvor meget jeg føler, at mine øjne bløder, og min hjerne skriger. Det er faktisk sjældent, at det princip bliver udfordret, men "Sex Tape" er én af de få film, som formåede at gøre det, for den er så tåkrummende elendig, at jeg virkelig sad og overvejede, om jeg ikke kunne bruge tiden på noget mere fornuftigt.

Makværket er en slags sædekomedie om et ægtepar, hvis entusiastiske sexliv er gået helt i stå, efter de fik børn. For at få gang i tingene igen finder de på at peppe en friaften op med at lave deres egen sexvideo. Men de får den ikke lige slettet igen, og derfor bliver den automatisk synkroniseret ud i mandens filbibliotek - inklusive til alle deres gamle iPads, som han har foræret væk til venner og familie. Og så er der krise, ikke mindst fordi konen samtidig er ved at sælge sin husmor-blog til et legetøjsfirma med en meget konservativ profil.

"Sex Tape" er instrueret af Jake Kasdan, hvis forrige film var den ret underholdende "Bad Teacher". Her arbejder han igen sammen med to af de bærende kræfter fra "Bad Teacher", nemlig Cameron Diaz og Jason Segel. Men hvor samarbejdet for tre år siden gav et ganske fint resultat, sætter "Sex Tape" meget hurtigt kurs mod undergangen.

Den indledende sekvens med parrets forhistorie er ikke helt så slem, selv om den eftertrykkeligt etablerer, at filmen baserer sig på de værste klicheer om sex og parforhold. Men når man kommer ind i nutidsfortællingen, går det helt galt allerede fra start, bl.a. i form af den fuldstændig uspiselige præmis, om at Diaz i vanligt kæk stil skal forestille at være en hjemmegående husmor, der blogger så sødt om sit liv, at et stort firma ser hende som en potentiel markedsføringskanal. Og derfra bliver det kun dummere, mere fladpandet og ekstra fordomsfuldt, efterhånden som parret tosser rundt for at finde de der iPads i et stadig mere utroværdigt plot. Resultatet er dårlig slapstick, kiksede forsøg på situationsbestemt humor og en historie, der hverken er medrivende, charmerende eller sammenhængende. Ikke engang den teknologiske pseudoforklaring omkring distributionen af filmen holder bare en lille smule. Men til gengæld lykkes det at lave skamløs product placement for både Apple og YouPorn i én og samme film, og det er dog lidt imponerende.

Men selv om "Sex Tape" overhovedet ikke er hverken så sjov eller sød, som den gerne vil være, er det mest tåkrummende ved filmen alligevel den pinagtige bornerthed, der ligger hen over det hele. Vi har her en film, som altså har en præmis, om at dens hovedpersoner gerne vil have et mere aktivt og sjovt sexliv tilbage, men alligevel er det farligt og frækt, så snart man ser en dildo. Faktisk bliver filmens dybt dobbeltmoralske forhold til sex og kropslighed nok allerbedst udstillet i det faktum, at Segel har fundet det nødvendigt at tabe sig markant til rollen, fordi han ikke ville være overvægtig i sine nøgenscener.

Hverken Diaz eller Segel formår at gøre noget for at trække filmen ud af den sump af idioti og dobbeltmoral, den hænger ubehjælpsomt fast i. Men der er altså også virkelig få lyspunkter her. Ellie Kemper har nogle få gode øjeblikke som Diaz' bedste veninde, der tager situationen med et glimt i øjet, men derudover er det bedste ved filmen faktisk, at den på besynderlig vis finder en undskyldning for at spille Slayer ved høj volumen i en scene. Nu er der aldrig noget galt med at høre Slayer, og slet ikke "Angel of Death", men der er dæleme langt hjem for en film, når det føles som en befrielse. Men "Sex Tape" er altså også den klart dårligste film, jeg har set i biografen i år.