Hvad blev der af galgenhumor i børnefilm?
5.0
"Intelligent enough for kids and exciting enough for adults."
Udover at der ligger en skøn provokation i dette statement fra Terry Gilliam om sin egen film, så ligger der faktisk også en sandhed i ordene, som fremhæver den allerstørste kvalitet ved "Time Bandits". Nemlig at den på intet tidspunkt undervurderer sit yngre publikums intelligens. For det er først og fremmest en børnefilm (den er sågar filmet i børnehøjde). Er der filosofiske undertoner? Bestemt, men hvor den slags ofte er en godbid til de voksne, der ser med, så bliver de små taget med på råd her. Der tales aldrig hen over hovederne på dem, og jeg elsker den for det. En dyd der næsten føles glemt i genren dag.
Og så er det grundlæggende bare en voldsomt underholdende film. Gilliam hylder den barnlige fantasi med sin egen, og den er som bekendt ret heftig. Jeg værdsætter, at den ikke bruger tid på at forklare tidsrejserne, men blot hiver os med på dem, og så ellers sætter speederen i bund. Den er grænseløs. Der er kulisser og effekter i denne film, som grundet budgettet ikke burde være mulige, men alligevel er en realitet. På den måde er den også et fantastisk billede på selve fantasien.
Det er ikke en Python-film, men den er skrevet af to medlemmer, og derfor fornægter humoren sig naturligvis heller ikke. Der er nogle pragtfulde enkelt scene-roller, som hiver gode grin hjem. John Cleese giver et skægt portræt af Robin Hood (der gives til de fattige, både værdigenstande og knytnæveslag). David Warner er eminent som ondskaben selv, hvor han finder en unik balance mellem at være reelt ond og underspillet sjov. Og Ian Holm som Napoleon med mindreværdskomplekser, behøves jeg sige mere?
Disse overdådige bonusser i skuespillet sikrer "Time Bandits" de fem stjerner. Seriøst...den har Sean Connery som Kong Agamemnon (!). Det er i det hele taget en dejlig fandenivoldsk omgang, der hverken lægger bånd på sig selv eller lider af, at andre gjorde det udefra, da de lavede den. Det er børnetime uden mor og far. Der burde være mere af den slags her.
Udover at der ligger en skøn provokation i dette statement fra Terry Gilliam om sin egen film, så ligger der faktisk også en sandhed i ordene, som fremhæver den allerstørste kvalitet ved "Time Bandits". Nemlig at den på intet tidspunkt undervurderer sit yngre publikums intelligens. For det er først og fremmest en børnefilm (den er sågar filmet i børnehøjde). Er der filosofiske undertoner? Bestemt, men hvor den slags ofte er en godbid til de voksne, der ser med, så bliver de små taget med på råd her. Der tales aldrig hen over hovederne på dem, og jeg elsker den for det. En dyd der næsten føles glemt i genren dag.
Og så er det grundlæggende bare en voldsomt underholdende film. Gilliam hylder den barnlige fantasi med sin egen, og den er som bekendt ret heftig. Jeg værdsætter, at den ikke bruger tid på at forklare tidsrejserne, men blot hiver os med på dem, og så ellers sætter speederen i bund. Den er grænseløs. Der er kulisser og effekter i denne film, som grundet budgettet ikke burde være mulige, men alligevel er en realitet. På den måde er den også et fantastisk billede på selve fantasien.
Det er ikke en Python-film, men den er skrevet af to medlemmer, og derfor fornægter humoren sig naturligvis heller ikke. Der er nogle pragtfulde enkelt scene-roller, som hiver gode grin hjem. John Cleese giver et skægt portræt af Robin Hood (der gives til de fattige, både værdigenstande og knytnæveslag). David Warner er eminent som ondskaben selv, hvor han finder en unik balance mellem at være reelt ond og underspillet sjov. Og Ian Holm som Napoleon med mindreværdskomplekser, behøves jeg sige mere?
Disse overdådige bonusser i skuespillet sikrer "Time Bandits" de fem stjerner. Seriøst...den har Sean Connery som Kong Agamemnon (!). Det er i det hele taget en dejlig fandenivoldsk omgang, der hverken lægger bånd på sig selv eller lider af, at andre gjorde det udefra, da de lavede den. Det er børnetime uden mor og far. Der burde være mere af den slags her.
17/11-2014
