Ensom tosomhed
5.0
Se for guds skyld "The Double". Jeg rykkede den op i stakken, fordi Carcajou smed fem stjerner efter den i sin tid, og nu kom tiden så til den. Den levede i den grad op til mine forventninger.
Det er en af de bedste film, der er lavet med dualisme som udgangspunkt. Måden den skildrer dobbeltheden i en person, der er ved at gå op i limningen er hyperoriginal, og iscenesættelsen er intet mindre end fremragende. Filmen behandler grundfølelser som angst, jalousi, paranoia og forelskelse, og det er lykkedes at ramme hver og en lige på kornet. Den er emotionelt knivskarp, og den kommer ind under huden på dig. Blandt andet takket være en velspillende Jesse Eisenberg i hovedrollen, som tilsyneladende vælger sine roller med omhu og i mine øjne er godt i gang med at opbygge et højst interessant CV.
"The Double" er en vidunderlig krydsning mellem eksistentialistisk drama og psykologisk thriller. Vi oplever én mands deroute, men filmen driver samtidig gæk med en og lader døren stå på klem for, at der rent faktisk er tale om to personer. Det er en sindssyg vellavet film.
Og hey, den er faktisk også ret sjov sine steder ("Simon, give Rudolph his arm back!"). Alene Eisenbergs generelle uforståenhed overfor sine omgivelser gav mig nogle gode grin. Og så er jeg ellevild med den udefinerbare tid, den foregår i. Tag nu bare kontormiljøet. Ved første øjekast ligner det noget fra 40'erne, men computerne ligner noget fra 80'erne, alt imens sproget er 'up to date'. Der er så meget godt i denne film. Se den.
Det er en af de bedste film, der er lavet med dualisme som udgangspunkt. Måden den skildrer dobbeltheden i en person, der er ved at gå op i limningen er hyperoriginal, og iscenesættelsen er intet mindre end fremragende. Filmen behandler grundfølelser som angst, jalousi, paranoia og forelskelse, og det er lykkedes at ramme hver og en lige på kornet. Den er emotionelt knivskarp, og den kommer ind under huden på dig. Blandt andet takket være en velspillende Jesse Eisenberg i hovedrollen, som tilsyneladende vælger sine roller med omhu og i mine øjne er godt i gang med at opbygge et højst interessant CV.
"The Double" er en vidunderlig krydsning mellem eksistentialistisk drama og psykologisk thriller. Vi oplever én mands deroute, men filmen driver samtidig gæk med en og lader døren stå på klem for, at der rent faktisk er tale om to personer. Det er en sindssyg vellavet film.
Og hey, den er faktisk også ret sjov sine steder ("Simon, give Rudolph his arm back!"). Alene Eisenbergs generelle uforståenhed overfor sine omgivelser gav mig nogle gode grin. Og så er jeg ellevild med den udefinerbare tid, den foregår i. Tag nu bare kontormiljøet. Ved første øjekast ligner det noget fra 40'erne, men computerne ligner noget fra 80'erne, alt imens sproget er 'up to date'. Der er så meget godt i denne film. Se den.
28/01-2015
