På tour-de-force med Reese Witherspoon
5.0
I 1995 besluttede Cheryl Strayed sig for at tackle sin personlige krise ved at vandre mere end 1.700 km på Pacific Crest Trail, der går fra Mojaveørkenen i Californien til den sydlige del af staten Washington. I 2012 udgav hun en erindringsbog om turen, som strøg til tops på de amerikanske bestsellerlister, og det er den, som nu også er blevet til en film.
Baggrunden er virkelig en personlig krise af de større. Strayed er i 1995 midt i 20'erne og godt i gang med at smadre sit liv ved at bedøve sig med heroin og sex med tilfældige mænd. Efter en abort er hun mentalt helt nede at ligge, men beslutter sig altså for at tage på vandretur for at finde sig selv. Og den oplevelse får instruktør Jean-Marc Vallée (kendt for "Dallas Buyers Club") dygtigt omsat til en vedkommende og fascinerende film, også godt hjulpet af Nick Hornbys fine manuskript.
"Wild" er nemlig en rigtig velfungerende feelgood-historie, der er befriende fri for klistret sentimentalitet, men i stedet fremstår som en dejligt ærlig fortælling om at være helt på røven mentalt, men gradvist finde sig selv igen. Det kommer ikke mindst igennem i hovedpersonens fortællerstemme, som hele tiden har en syrligt selvironisk distance til det objektivt set vanvittige projekt, hun har kastet sig ud i ved at tage på en lang vandretur uden at ane noget om de praktiske detaljer. Det ses fx allerede, da hun den første aften opdager, at hun har købt en forkert type sprit til sin primus - og derfor må leve af kold grød i flere dage. Samtidig bliver filmen også mere alvorligt realistisk i sin skildring af, hvilke udfordringer det giver at være enlig kvinde på vandretur.
Men "Wild" handler naturligvis ikke kun om den fysiske rejse, men også om Strayeds mentale vandring. Som Vallée flot får illustreret ved at klippe på ting og begivenheder, der giver hovedpersonen associationer til sin fortid, som vi dermed får rullet ud i bidder i en slags tilbagevendende stream-of-consciousness. Med størst fokus på forholdet til hendes mor og den sorg, som sendte Strayed ud over en kant. Og dermed bliver hovedpersonen meget vedkommende og én, man gerne vil heppe på - selv om hun egentlig er et fuckhoved på heroin.
Medvirkende til det er selvfølgelig også, at Reese Witherspoon er fremragende i hovedrollen. Det er én af de roller, som minder om, at Witherspoon ikke bare er en sød, blond, velopdragen Southern belle, men faktisk har et meget stort register som skuespiller og alt for sjældent får lov til at brænde igennem i mere kantede roller. Den her er klart hendes bedste siden "Walk the Line". I birollerne er det især Laura Dern, som er skarp som moderen, men "Wild" er i den grad Witherspoons film.
I virkeligheden er det her ikke nogen særlig original fortælling. Man kunne nævne en film som "Eat Pray Love" som eksempel på denne type selvhjælp-gennem-rejse-historie, og vandreturen på Camino de Santiago er fx også udbredt som en slags new age-pilgrimsfærd i Europa. Forskellen til fx "Eat Pray Love" er bare, at "Wild" på ingen måde virker falsk eller forloren, men i stedet gør både rejsen og tankerne omkring rejsen enormt vedkommende. Hvis du nogensinde skal se en film om at realisere sig selv ved at trampe rundt i vildmarken, er det her et ualmindelig godt bud - til fem små stjerner herfra.
Baggrunden er virkelig en personlig krise af de større. Strayed er i 1995 midt i 20'erne og godt i gang med at smadre sit liv ved at bedøve sig med heroin og sex med tilfældige mænd. Efter en abort er hun mentalt helt nede at ligge, men beslutter sig altså for at tage på vandretur for at finde sig selv. Og den oplevelse får instruktør Jean-Marc Vallée (kendt for "Dallas Buyers Club") dygtigt omsat til en vedkommende og fascinerende film, også godt hjulpet af Nick Hornbys fine manuskript.
"Wild" er nemlig en rigtig velfungerende feelgood-historie, der er befriende fri for klistret sentimentalitet, men i stedet fremstår som en dejligt ærlig fortælling om at være helt på røven mentalt, men gradvist finde sig selv igen. Det kommer ikke mindst igennem i hovedpersonens fortællerstemme, som hele tiden har en syrligt selvironisk distance til det objektivt set vanvittige projekt, hun har kastet sig ud i ved at tage på en lang vandretur uden at ane noget om de praktiske detaljer. Det ses fx allerede, da hun den første aften opdager, at hun har købt en forkert type sprit til sin primus - og derfor må leve af kold grød i flere dage. Samtidig bliver filmen også mere alvorligt realistisk i sin skildring af, hvilke udfordringer det giver at være enlig kvinde på vandretur.
Men "Wild" handler naturligvis ikke kun om den fysiske rejse, men også om Strayeds mentale vandring. Som Vallée flot får illustreret ved at klippe på ting og begivenheder, der giver hovedpersonen associationer til sin fortid, som vi dermed får rullet ud i bidder i en slags tilbagevendende stream-of-consciousness. Med størst fokus på forholdet til hendes mor og den sorg, som sendte Strayed ud over en kant. Og dermed bliver hovedpersonen meget vedkommende og én, man gerne vil heppe på - selv om hun egentlig er et fuckhoved på heroin.
Medvirkende til det er selvfølgelig også, at Reese Witherspoon er fremragende i hovedrollen. Det er én af de roller, som minder om, at Witherspoon ikke bare er en sød, blond, velopdragen Southern belle, men faktisk har et meget stort register som skuespiller og alt for sjældent får lov til at brænde igennem i mere kantede roller. Den her er klart hendes bedste siden "Walk the Line". I birollerne er det især Laura Dern, som er skarp som moderen, men "Wild" er i den grad Witherspoons film.
I virkeligheden er det her ikke nogen særlig original fortælling. Man kunne nævne en film som "Eat Pray Love" som eksempel på denne type selvhjælp-gennem-rejse-historie, og vandreturen på Camino de Santiago er fx også udbredt som en slags new age-pilgrimsfærd i Europa. Forskellen til fx "Eat Pray Love" er bare, at "Wild" på ingen måde virker falsk eller forloren, men i stedet gør både rejsen og tankerne omkring rejsen enormt vedkommende. Hvis du nogensinde skal se en film om at realisere sig selv ved at trampe rundt i vildmarken, er det her et ualmindelig godt bud - til fem små stjerner herfra.
31/03-2015
