Robotter og Die Antwoord tromler derudad i en ujævn, underholdende og meget meta film

4.0
Neill Blomkamp imponerede mange - undertegnede inklusive - da han i 2009 brød igennem med den særegne sci-fi-thriller "District 9". Efter en tur til Hollywood og mere klassisk blockbuster-stil i "Elysium" er han nu tilbage på hjemmebane i Sydafrika med en film, der heldigvis også har mere af den kant, der kendetegnede hans debut.

"Chappie" foregår i en nær fremtid, hvor de sydafrikanske myndigheder har indsat robotter mod den eskalerende kriminalitet i Johannesburg. Våbenfabrikanten bag robotterne har travlt med at levere flere og tungere kampmaskiner til politiet, men chefdesigneren arbejder i hemmelighed på sin vision: Nemlig at skabe en robot med reel kunstig intelligens. Det lykkes for ham, men robotten Chappie bliver øjeblikkeligt bortført af en bande gangstere, som vil opruste, og de begynder så at oplære Chappie som gangster.

Blomkamp har virkelig lavet en kantet og sær film, hvor meget af setuppet minder tydeligt om "RoboCop", men handlingen udvikler sig tematisk i helt andre retninger. Den går nemlig direkte på det gamle sci-fi-spørgsmål om, hvad der definerer et menneske og menneskelighed, her udstillet gennem den forskræmte og forvirrede Chappie, der lynhurtigt må lære at begå sig i en farlig og kynisk verden, men som også er så menneskelig i sin barnagtige naivitet, at selv gangsterne hurtigt begynder at behandle ham med omsorg.

Det er altså klassiske, alvorlige sci-fi-temaer, "Chappie" behandler, men samtidig leverer Blomkamp det hele med en tyk ironisk distance. Ikke mindst understreget, ved at gangsterbandens ledere spilles af Ninja og Yolandi Visser fra rap-duoen Die Antwoord. Som vel at mærke også hedder Ninja og Yo-Landi i filmen - altså det samme som deres kunstnernavne i Die Antwoord. Og dermed får "Chappie" et virkelig syret metalag, ved at filmen på den måde bliver en forlængelse af det kunstprojekt, som Die Antwoord også er, i og med at deres dyrkelse af den såkaldte zef-kultur (en slags selvbevidst sydafrikansk pendant til white trash) både rummer stor humor og et tydeligt ønske om at smække besværlige emner i hovedet på magthavere og meningsdannere.

I den kontekst kan "Chappie" ses som en film, der ønsker at påpege, at alt ikke er lykkeligt efter afskaffelsen af apartheid, fordi Sydafrika stadig er et land med endda meget store sociale skel. Hvilket er helt i tråd med budskaberne i "District 9". Her bliver det så ekstra udstillet i handlingen omkring Chappie, der understreger behovet for at give værdighed til det enkelte individ.

Den slags højtravende tanker møder man dog ikke på overfladen i "Chappie", for umiddelbart underholder filmen først og fremmest med absurde optrin, skæv humor og larmende actionscener. Det er en temmelig ujævn film, der zigzagger frem mod målet, mens Blomkamp hele tiden forsøger at få det maksimale ud af alle sine ideer, det skrammel-metalliske production design og de medvirkende - som ud over Die Antwoord primært er Sharlto Copley som Chappie, Dev Patel som robotdesigneren og så Sigourney Weaver og Hugh Jackman i to stereotypt onde roller som chefer på våbenfabrikken.

"Chappie" er en film, der både læner sig tungt op ad kendte sci-fi-klicheer og bryder mange af de vante rammer. Den tager mange svinkeærinder undervejs, men jeg blev glimrende underholdt af dens idiosynkratiske stil og skæve sans for humor (en robot, der er iført guldkæder og kaster bandehåndtegn?). Og så er der altså mere i den, end man lige ser på overfladen, hvis man fanger, hvad det er, Blomkamp har gang i med brugen af Die Antwoord her.
Chappie