Glimrende superhelte-tjubang, men dog en let overdosis action

4.0
Efter Jorden blev reddet i "The Avengers", eksperimenterer Tony Stark med et hyperavanceret forsvarssystem, der skal beskytte planeten mod fremtidige invasioner fra rummet. Men eksperimentet slår massivt fejl, da det skaber en avanceret kunstig intelligens, der tager navnet Ultron og bygger en hær af robotter til at 'beskytte' kloden mod menneskeheden.

Joss Whedon byder op til endnu en gang tjubang-superhelte-ensemble-eventyr, og ligesom den første Avengers-film er den lavet med et godt glimt i øjet og stort overskud i masser af imponerende actionscener med Avengers' spraglede udvalg af helte. Som nu er godt kørt sammen via en hel serie film og derfor falder nemt ind i samspillet med hinanden, hvilket især fungerer smukt i den indledende festscene, hvor de temmelig store egoer fejrer sejren i "The Avengers".

Det er derudover et stort plus, at Scarlett Johansson og Jeremy Renner får lov til at bygge mere baggrund på deres roller som Black Widow og Hawkeye - hvilket ikke mindst understreger det potentiale, der ligger i Black Widow og hendes fortid som russisk superagent, som jeg håber, Marvel finder plads til at folde yderligere ud i en senere film. Johansson får også de nyopfundne romantiske undertoner mellem hende og Bruce Banner/The Hulk til at fungere overraskende godt.

Til gengæld bliver der brugt så meget tid og plads på heltene, at overskurken Ultron ikke rigtig får spillerum til at være andet end en fjollet robot, som ikke engang har nogen særlig tydelig logik i sine planer om at være ond og udrydde menneskene. Det er ærgerligt, for Ultron er én af de store master villains i Marvel-universet, som havde fortjent bedre end blot at være denne episodes end-level monster. Så fungerer det bedre med de to nye supersøskende, Quicksilver og The Scarlet Witch, som Ultron rekrutterer - hvor det især er fint at kunne hive et supertalent som Elizabeth Olsen ind i en stor birolle. Og hendes superkræfter som The Scarlet Witch lykkes det i øvrigt også at tilpasse fint til film, hvilket var en detalje, jeg var spændt på.

Whedon har stadig det store overblik over en historie med masser af farvelade og nu endnu flere supervæsener. Men alligevel kommer "Age of Ultron" altså til at være en anelse forhastet sine steder. Det rammer især scenerne mellem alle kampene, som ind imellem virker meget firkantet opstillede med et par replikker, der skal siges, før vi kan spæne videre til næste runde eksplosioner. Eksempelvis er det slående, at der ikke engang er tid til at få en bare lidt troværdig reaktion fra Tony Stark på, at han ufrivilligt har skabt en trussel mod hele menneskeheden.

Men gennemgående lider "Age of Ultron" måske også lidt under, at det så tydeligt er et mellemspil i den ambitiøse opbygning af en stor historie på tværs af mange film, som Marvel er i gang med. I sidste ende virker det, som om hovedformålet her er at lave et klassisk genretrick og få rystet posen, så Avengers i slutningen pludselig har en helt anden sammensætning. For i det store kosmiske plot sker der ikke rigtig noget, så der må vi afvente fremdrift i de kommende film med Captain America, Guardians of the Galaxy, Thor og Avengers.

Og når det er sagt, så er "Age of Ultron" altså stadig glimrende blockbuster-underholdning med charmerende karakterer, enormt meget gang i den og en sikker hånd fra Joss Whedon, der trods en let overdosis action styrer showet kompetent i mål.
The Avengers: Age of Ultron