En stiv teenager

3.0
"Battleship" er en latterlig kolos af en film. Men den er også befriende, fordi den er så viljefast i sin umættelige trang til at larme som ind i helvede og sprænge alt i luften, og i den proces lykkedes den faktisk med at være ret underholdende.

Er den dum? Ork ja, den er hjernedød, men den er pisseligeglad, for den ved det godt selv.

"Let's see if we can buy the world another day" lyder det på et tidspunkt fra en af filmens helte, hvortil sidemanden kommenterer det med ordene "Who talks like that?".

Battleship har selvironi, og derfor klinger det ikke helt så hult, når den tester vores 'gode smag' ved at se, hvor mange klichéer den kan presse ind i en enkelt film. Alene den militære patriotisme kan få selv Michael Bay til at nå kvalmegrænsen, tror jeg. But that's not the point. Filmen hedder nu engang Battleship, og hvad enten man bryder sig om stilen eller ej, så ligger der altså en ærlighed i at være SÅ konsekvent i sit ønske om bare at brage løs og have det sjovt imens.

For der BLIVER braget igennem. Peter Berg leverer storstilet action, der for mig først blev trættende i filmens finale. Indtil da formåede han at give mig adskillige barnlige smil på læben med kanonsalver, der ser fantastiske ud men især LYDER hamrende fedt. Lydarbejdet i filmen er outstanding. Og effekterne imponerende mig også. Fjendens gigantiske rumskibe bør nævnes her - de er oprigtigt frygtindgydende, og det detalje-arbejde, der er udført med dem, kan man ikke andet end at tage hatten for. Jeg var faktisk sindssygt imponeret af de effekter, lige indtil jeg så prisskiltet bagefter, og så gav det pludselig mere mening. Jeg ved ikke, hvordan Peter Berg har fået budgettet i hus, men fuck mig....filmen har kostet 220 millioner dollars?!? Jeg troede ikke mine egne øjne.....det er 35 (!) millioner mere, end hvad "The Dark Knight" kostede.

Men okay, som sagt får den så også fuld gas undervejs. Der er en scene i filmen, hvor de to kaptajner forlader deres synkende skude (som mere eller mindre er blevet savet midt over), og de kravler opad dækket, der nu er vertikalt, for at hoppe ud over kanten. Det er en vanvittig flot scene. Tænk Camerons "Titanic" på crack og gang med to. Wauw.

Så jeg indrømmer det blankt - jeg havde det sjovt med "Battleship". Jeg havde også bedømt den højere, hvis det ikke lige havde været for to kritikpunkter, som desværre kommer til at fylde meget. Det ene er rumvæsenerne, som er ret mislykkede. For min skyld kunne de godt have beholdt deres, i øvrigt ret fede, eksoskeletter på, fordi deres look virkede slet ikke for mig. De så ufarlige ud, hvilket til dels skyldes Lykketoft-dusken på hagen, men så sandelig også den dårlige CGI (hvilket stikker ret meget ud, når nu resten af filmen er så flot). Det andet kritikpunkt er skuespillet. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at man har så mange millioner til rådighed og alligevel henter så lidt talent ind til denne del. Vores hovedrolleindehaver (og filmens helt store helt) leverer pinligt ringe skuespil, og det ødelægger desværre meget af oplevelsen - jeg har set dejskrabere med mere karisma. Og så vil jeg råde Rihanna til at koncentrere sig om popmusikken fremover.
Battleship