Kulsort lille perle

5.0
Jerry bor i en lille by, hvor han arbejder på den lokale toiletfabrik. Han er en lidt socialt udfordret enspændertype, der er småforelsket i én af de unge damer i bogholderiet. Men når han er hjemme, fører han samtaler med sine to kæledyr - hunden Bosco, der er støttende og tror på det gode i Jerry, og så katten Mr. Whiskers, der med tyk skotsk accent opfordrer Jerry til at følge sine mest dystre og skræmmende lyster.

"The Voices" er en kulsort komedie instrueret af Marjane Satrapi - den iransk-franske tegneserieskaber, der selv med succes omsatte "Persepolis" til film. Historien om Jerry er i en helt anden boldgade og et overraskende valg for Satrapi, men hun lykkes virkelig godt med at ramme en svær balance. For "The Voices" spiller grundlæggende på kontrasten mellem på den ene side Jerrys fantasiudgave af sit liv, hvor han er en god og hjælpsom dreng, der passer sit arbejde iført pink kedeldragt. Og på den anden side den virkelighed som galning og seriemorder, som stemmerne hjælper ham med at fortrænge. I hvert fald når de er i godt humør, for stemmerne er egentlig ikke ret flinke.

Det er en både barsk og sørgelig historie, der gemmer sig under overfladen i "The Voices". Men Satrapi får den netop fortalt med en fin balance, hvor små glimt af den virkelige virkelighed sammen med hårdtslående flashbacks er nok til at vise én de skræmmende realiteter, samtidig med at det meste af filmen holder sig i en letbenet komisk stil, der virkelig er morsom - altså på den meget sorte måde. Den fine timing i spillet mellem humor og alvor skyldes i høj grad også Ryan Reynolds, der stråler i alle Jerrys facetter og endda samtidig lægger overbevisende stemme til kæledyrene. Særligt stemmearbejdet som den onde Mr. Whiskers er helt forrygende. Og så får Reynolds også fint modspil med god komisk timing fra Gemma Arterton og Anna Kendrick som to af fabrikkens bogholdere.

"The Voices" er helt sikkert ikke en film for enhver smag, men jeg morede mig strålende og var samtidig imponeret af, hvor elegant den med brug af humor og fantasiscener fortæller en skræmmende og sørgelig historie om et sind i galoperende sammenbrud. Begrebet er vist gået lidt af mode, men i gamle dage ville den her være blevet kaldt en oplagt kultfilm. Fem små stjerner herfra.
The Voices