En skuffende film

3.0
Star Wars: The Phantom Menace kom ud i 1999, og er den første film i den såkaldte Prequel-trilogi i den populære filmsaga Star Wars.

Filmen har siden da, delt mange meninger. Nogle hader filmen og nogle kan godt lide filmen. Jeg er dog nogenlunde i midten. Der er mange ting jeg godt kan lide i filmen, men bestemt også omvendt.

Et af de største problemer i filmen er karaktererne. Nærmest ingen af de nye karakterer er spændende eller interessante. Faktisk er den karakter vi ved mest om, en af de mest katastrofale filmkarakterer nogensinde, nemlig Jar Jar Binks. En af grundende til de lidt kedelige karakterer er nok dialogerne, som bare virkede uinteressante. Der var heller ikke noget humor med i filmen, som der fx var i den originale trilogi.

Derudover er filmens handling heller ikke voldsomt interessant. George Lucas valgte at inkludere politik og andre ting som handelsføderationer og midiklorianer, fordi han sikkert synes at alt bare skulle forklares.

En af de ting som gjorde den originale trilogi så fantastisk, var fordi man brugte rigtige og virkelige effekter. Det blev så erstattet med CGI og kedelige computereffekter. Alt magien og charmen var forsvundet til fordel for George Lucas dovne filmproduktion.

Nu til nogle af de gode ting i filmen. Den fænomenale Lyssværdskamp til sidst er muligvis den bedste duel i hele sagaen. John Williams leverer også et fantastisk soundtrack til filmen, og det er mere præcist "Duel of the Fates", der virkelig er mindeværdigt filmmusik.

Det var også fedt at se mere af det fantastiske univers, og man fik flere spændende planeter og steder at se. Der var faktisk også nogle lidt spændende karakterer som Darth Maul, der fatisk var en ret sej skurk
Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende