Skarp og stemningsfuld fortælling om sammenstødet mellem ambition og moral

5.0
New York, 1981. En ambitiøs forretningsmand af latino-baggrund har opbygget et succesfuldt firma, der leverer fyringsolie, og han planlægger at erobre endnu mere af markedet ved at investere sin opsparing i at få sin egen olieterminal i Brooklyns havneområde. Men på det mest kritiske tidspunkt kommer han under hårdt pres, både fra en serie røverier mod hans tankbiler og fra en FBI-efterforskning, og det tvinger ham ud i ren overlevelseskamp.

"A Most Violent Year" er den første film af forfatter-instruktør J.C. Chandor, som har fundet vej til danske biografer - han bliver ellers betragtet som et stort talent, og særligt hans forrige film, "All Is Lost", fik stor ros hjemme i USA. Her spoler Chandor altså tilbage til 1981, der giver filmen sin titel ved at være ét af de voldeligste år i New Yorks historie, målt på mord og voldelig kriminalitet. Og på det bagtæppe får vi en dystert moralsk historie om, hvor langt man vil gå for at forsvare sin familie og sit livsværk. For hovedpersonen er godt nok ambitiøs grænsende til det hensynsløse, men han er også stolt af, at han har opbygget sin forretning med (nogenlunde) lovlige midler i en branche, som ellers rummer mange tvivlsomme aktører.

Det er en skarpt optegnet og medrivende konflikt, Chandor der får etableret, og den er vel at mærke temmelig tvetydig. Den overordnede problemstilling er nem at forholde sig til, men med et lidt dybere spadestik skildrer filmen faktisk nogle af de metoder, som igennem årtier gjorde den italienske mafia til en dominerende faktor i New Yorks infrastruktur, bl.a. i samarbejde med transportarbejdernes notorisk korrupte fagforening, der selvfølgelig også optræder i denne historie.

På den måde er "A Most Violent Year" en film, der giver noget ekstra til det publikum, som har lidt baggrundsviden, for Chandor tager ikke ligefrem én i hånden og forklarer de bagvedliggende mekanismer. Derimod vil alle kunne relatere til filmens spørgsmål om, hvorvidt man kan tillade sig at sælge ud af sine idealer, hvis det sker i selvforsvar, eller hvis det handler om at realisere sine ambitioner, eller begge dele. Underliggende spørger filmen også, om det er nok bare at have et ideal om formelt at holde sig inden for lovens grænser, eller om man også har et større moralsk ansvar, fx for sine medarbejdere. Og der leverer Chandor en bidsk pointe, om at det amerikanske ideal om frie markedskræfter også fører til menneskelige omkostninger og en forretningsmoral, der flytter grænser efter forgodtbefindende.

Chandor styrer sin historie igennem med ekstremt sikker hånd og en konsekvent billed- og lydside, der giver filmen en gennemført ildevarslende, mørktonet stemning - men dog også skaber en meget blankpoleret visuel stil, der egentlig ikke passer supergodt til de miljøer, filmen foregår i. De bliver til gengæld perfekt ramt i skuespillet, hvor Oscar Isaac er stærk i den ultraambitiøse og stolte hovedrolle, og Jessica Chastain er decideret fremragende som hans køligt kontrollerede kone, hvis opvækst i en mafiafamilie har givet hende endda meget store ben i næsen. Albert Brooks har også en skarp birolle som deres snusfornuftige advokat, og generelt er filmen fint besat med troværdige roller fra bagsiden af New Yorks arbejderklasse.

"A Most Violent Year" er en særdeles stil- og stemningsfuld dramathriller, hvor thrillerelementet er bevidst underspillet, og forfatter-instruktør Chandor i stedet satser på ren, rå dramatisk pondus i sin jagt på et grimt stykke af den amerikanske folkesjæl. Jeg var fanget af filmen fra start til slut, og jeg håber bestemt ikke, at det bliver ved med at være en undtagelse, at vi får en så talentfuld instruktørs film til danske biografer.
A Most Violent Year