To stærke hovedroller bærer en voksen coming-of-age-historie
4.0
En afdanket stand-up-komiker er blevet reduceret til at varme op for tidens store stjerne. Netop som han forbereder sig på at tage på turné i Jylland, dukker hans teenagedatter, som han ikke har set i flere år, op - og hun får sammen med en veninde møvet sig med på turen trods sin fars protester.
"Comeback" har en lidt spøjs tilblivelseshistorie, ved at den er baseret på et manuskript af den prominente islandske forfatter Hallgrímur Helgason, som forfatter-instruktør Natasha Arthy har fordansket sammen med Jacob Tingleff. Tingleff må formodes at have leveret en stor del af detaljerne omkring komikken, mens Arthy så bruger sine veldokumenterede evner inden for børne- og ungdomsfilm til at lave en coming-of-age-historie - med den lille forskel, at den person, som skal blive (mere) voksen, er 40 år.
Filmen handler nemlig primært om forholdet mellem far og datter - og ikke mindst faderens behov for at få et spark væk fra at være en fyr, der står og fortæller dårlige pik-og-patter-vittigheder. På den led indeholder filmen nogle fine små hip til den danske stand-up-scene, ligesom den også har et meget jordnært portræt af den lille danske berømmelse, som den udspiller sig på små scener i provinsen. Hvor der selvfølgelig stadig er prestige og selvfedme i at være hovednavnet. Men først og fremmest handler "Comeback" altså om en far og en datter, der har behov for at få deres indbyrdes forhold langt bedre på plads.
Der har filmen en stor force i to virkelig velspillede hovedroller. Anders W. Berthelsen har sin bedste rolle i mange år som den fallerede komiker, der stadig drømmer om det store comeback og ikke rigtig har tid til sin datter. Inklusive nogle effektivt tåkrummende scener med komik, der bare slet ikke virker. Overfor ham imponerer Sarah-Sofie Boussnina igen som oprørsk teenager med ring i næsen og Ramones-T-shirt, som leder efter noget, hun vist ikke helt ved, hvad er. Hvis nogen efter "Fasandræberne" og "1864" skulle være i tvivl, om at Boussnina er ét af de helt store danske skuespiltalenter, så bliver der sat en tyk streg under det her. Og kameraet elsker hende.
Filmen har i øvrigt også en fin debutrolle til Roberta Hilarius Reichhardt - datter af Peter, barnebarn af Poul - som datterens lettere ditzy, men søde veninde med et par silikonebryster, som bliver brugt til velfungerende humoristisk iscenesættelse. Og når det gælder iscenesættelse, skal "Comeback" også have ros for en usædvanligt høj teknisk kvalitet af en film af denne type at være. Der er både flotte billedkompositioner af Jesper Tøffner og et godt soundtrack fra Halfdan E.
Trods placeringen i stand-up-miljøet er "Comeback" så faktisk ikke en film, som primært ønsker at være sjov. Den har bestemt en god lun humor undervejs, men Arthy balancerer glimrende det sjove med den menneskelige fortælling om far og datter, der lærer at se hinanden som mennesker og får lagt noget af fortiden bag sig. Det er selvfølgelig en type historie, man har set før, men her bliver den flot båret af to stærke hovedroller i en sympatisk lille film, som lander på fire små stjerner hos mig.
"Comeback" har en lidt spøjs tilblivelseshistorie, ved at den er baseret på et manuskript af den prominente islandske forfatter Hallgrímur Helgason, som forfatter-instruktør Natasha Arthy har fordansket sammen med Jacob Tingleff. Tingleff må formodes at have leveret en stor del af detaljerne omkring komikken, mens Arthy så bruger sine veldokumenterede evner inden for børne- og ungdomsfilm til at lave en coming-of-age-historie - med den lille forskel, at den person, som skal blive (mere) voksen, er 40 år.
Filmen handler nemlig primært om forholdet mellem far og datter - og ikke mindst faderens behov for at få et spark væk fra at være en fyr, der står og fortæller dårlige pik-og-patter-vittigheder. På den led indeholder filmen nogle fine små hip til den danske stand-up-scene, ligesom den også har et meget jordnært portræt af den lille danske berømmelse, som den udspiller sig på små scener i provinsen. Hvor der selvfølgelig stadig er prestige og selvfedme i at være hovednavnet. Men først og fremmest handler "Comeback" altså om en far og en datter, der har behov for at få deres indbyrdes forhold langt bedre på plads.
Der har filmen en stor force i to virkelig velspillede hovedroller. Anders W. Berthelsen har sin bedste rolle i mange år som den fallerede komiker, der stadig drømmer om det store comeback og ikke rigtig har tid til sin datter. Inklusive nogle effektivt tåkrummende scener med komik, der bare slet ikke virker. Overfor ham imponerer Sarah-Sofie Boussnina igen som oprørsk teenager med ring i næsen og Ramones-T-shirt, som leder efter noget, hun vist ikke helt ved, hvad er. Hvis nogen efter "Fasandræberne" og "1864" skulle være i tvivl, om at Boussnina er ét af de helt store danske skuespiltalenter, så bliver der sat en tyk streg under det her. Og kameraet elsker hende.
Filmen har i øvrigt også en fin debutrolle til Roberta Hilarius Reichhardt - datter af Peter, barnebarn af Poul - som datterens lettere ditzy, men søde veninde med et par silikonebryster, som bliver brugt til velfungerende humoristisk iscenesættelse. Og når det gælder iscenesættelse, skal "Comeback" også have ros for en usædvanligt høj teknisk kvalitet af en film af denne type at være. Der er både flotte billedkompositioner af Jesper Tøffner og et godt soundtrack fra Halfdan E.
Trods placeringen i stand-up-miljøet er "Comeback" så faktisk ikke en film, som primært ønsker at være sjov. Den har bestemt en god lun humor undervejs, men Arthy balancerer glimrende det sjove med den menneskelige fortælling om far og datter, der lærer at se hinanden som mennesker og får lagt noget af fortiden bag sig. Det er selvfølgelig en type historie, man har set før, men her bliver den flot båret af to stærke hovedroller i en sympatisk lille film, som lander på fire små stjerner hos mig.
01/09-2015
