Åh gud dog.......

3.0
Jeg kan ikke lige regne ud, hvorfor instruktør Ridley Scott har haft interesse, i at filmatisere endnu en fortælling om Moses. Om det har været for at give den bibelske historie en ny og mere moderne vinkel, søge i dybden med personerne eller noget helt tredje. Uanset, så forekommer resultatet mig ofte ret så uinspirerende og Scott ret så anonym. Hvis han nogensinde har haft et personligt aftryk på sine film, så mærker jeg det i hvert fald ikke ret meget her. Måske på et punkt, men det kommer jeg til. Men ellers kunne denne storfilm lige så godt have været iscenesat af enhver gennemsnitlig Hollywood instruktør i al dens pomp og CGi pragt. Dermed ikke sagt, at den i perioder ikke byder på store og helt flotte momenter af storhed eller underholdning.

Tiden er muligvis løbet fra at sådanne film, der skal forestille at foregå i kendte lande, hvor hvide skuespille udstyret med engelsk dialog, spiller egyptere eller andre mere mørke folkeslag. Det er nemmere at sluge i ældre film, som er mere teatralske. Men altså, kan man leve med det, så er det på andre mere afgørende punkter filmen fejler mest. Den engelske dialog generer så heller ikke mig voldsomt og jeg har endda læst, at den lyse hud på flere af filmens hovedpersoner, måske slet ikke ville være så utroværdig i den tid som den skal forestille at udspille sig i. Ved godt det ikke er derfor de valgte skuespillere er med, selv om jeg dog synes Scott som instruktør ofte netop stræber efter autencitet.

I forhold til at det er en fortælling der indebærer magi og gammel overtro, så forsøges der også netop at understøtte diverse mirakler med en form for naturligvidenskabelig forklaring, for at gøre det mere autentisk. Det kunne en Gud naturligvis stadig stå bag. Det er for mig bare et af problemerne, for jeg synes det får filmen til at fremstå endnu mere utroværdig end den ellers ville have været, hvis dens fantasy elementer havde stået som netop dette. Filmen forsøger så, prisværdigt måske, at perspektivere de grusomme gerninger som begås på den gammeltestamentlige Guds befaling. Det nuancerer muligvis billedet, men desværre uden større udbytte.

Et andet problem med filmen er skuespillerne, anført af Christian Bale, der er totalt fejlcastet i den bærende hovedrolle. En del andre skuespillere falder heller ikke godt ind i deres roller, men uden helt at falde igennem heller. Måske er det også det nutidige sprog og attitude som filmen forsøger sig med, der lidt ødelægger illusionen om at vi ser en historisk film fra en svunden tid. Filmen har desuden enkelte flere større eller mindre problemer, for at lykkes bedre. Men uanset, så er resultatet dog stadig mildt underholdende en stor del af tiden. I hvert fald til et enkelt kig.
Exodus: Gods and Kings - 2D