En gudløs dynge lort

2.0
"Gods of Egypt" er efter sigende resultatet af en våd drøm fra filmselskabet Lionsgate om at søsætte en ny franchise, der skulle fortsætte med at skovle millioner ind, når deres guldfugl, The Hunting Games-serien, var fløjet bort. Efter en af de værste biografoplevelser i mands minde klapper jeg i hænderne over, at projektet allerede er en økonomisk dødssejler.

Det er nemlig endt med en grotesk forloren film. Der er gjort alt for at holde porten åben på vid gab for massepublikummet. Skuespillerne ligner alle noget fra en Christian Dior-reklame og sexismen stortrivedes, uanset om man er mand eller kvinde. Der er dovne oneliners, der er påklistrede romancer, der er indtil flere formålsløse kampscener og der er ikke skyggen af original dialog, bare lige så du ikke risikerer at blive vækket fra den hjernelammende trance, som "Gods of Egypt" i sandhed er. Og nå ja, gudernes blod er guldfarvet. Teenagernes lommepenge skulle jo nødig undværes.

Effekterne er noget af det eneste positive, der er at sige om filmen. Og så alligevel. Jeg har sjældent set et tilfælde, hvor der er økonomiseret så dårligt i den afdeling, som der er her. De computergenerede effekter (dvs. stort set alt på nær skuespillerne) spænder fra decideret imponerende til rendyrket øjenbæ. På et tidspunkt kastes en balje med CGI-guldmønter afsted mod en en flok taknemmelige undersåtter, som ser så latterligt kunstige ud, at man kun kan konkludere, at prisen på spraydåser med guldmaling må være steget kraftigt på det seneste.

Ikke engang set med danske briller er der noget at glædes over. Tværtimod. Nikolaj Coster-Waldau ses i en af filmens hovedroller, og han falder fuldstændig igennem. Skuespillet er horribelt, men også i den fysiske afdeling kommer han til kort, hvor især kampscenerne med Gerard Butler totalt udstiller hans mangler. Og at se Waldau spille om kap med en så dygtig mand som Geoffrey Rush er noget af det mest pinlige, jeg længe har set.

"Gods of Egypt" er et klatmaleri malet af en spastiker. Den er så overgjort og gennemført klodset, at det grænser til det fascinerende. Den er en parodi på sig selv uden at vide det, og det var virkelig bizart at være vidne til. Den fortjener faktisk en stjerne ekstra for det idiotiske heltemod, den udviser fra start til slut.
Gods of Egypt - 2 D