Kubrick, den visionære.

5.0
Handlingen overskygges af visionerne. Man nægter at tro at filmen er lavet i 1968! Længe før opfindelsen af fladskærme og personlige computere. Alligevel har Kubrick skabt et udødeligt mesterværk, som mere er kunst og fremtidsvisioner end noget nogen anden instruktør har formået at lave. Tusindvis af instruktører, designere, computerteknikkere, kunstnere og mange andre, skylder Kubrick en masse for det han har præsteret med værket. Steve Jobs, har set filmen og iPad'en er nærmest tyvstjålet fra filmens design. Star Wars, som først så dagens lys næsten 10 år senere var næppe blevet det samme. Tastaturer, displays, grafik var langt forud for filmens tid. At handlingen og længden på filmen ikke helt harmonerer med det visionære og billederne er der bare ikke noget at gøre ved - den er og bliver et absolut mesterværk.
Rumrejsen år 2001