Snyder snød os.

3.0
Jeg er overbevist om at det er overflødigt med 3D. Jeg er desværre på linje med de lidt negative anmeldelser som ellers er skrevet. Det er ikke måden historien er opbygget på, som er fejlen. Flash-back fungerer faktisk fint. Der er bare for få ophold i filmen, hvor det hele kunne komme på plads. Der mangler nogle naturlige stop hvor vores helt kunne slappe af, så vi kunne få en fornemmelse af hvad han indeholdt, når den store slemme skurk dukkede op og hele verdensfreden var på spil. I stedet får vi en nonstop fortælling, som efterlod mig forpustet, men ikke tilfreds. Fine billeder det kan Zack Snyder. Men det er vanskeligt at arbejde med en helt som er usårlig og som trodser alle fysiske love, som vi kender dem. Som yngre pløjede jeg mig gennem hundredevis af Superman hæfter, og slugte det råt. Men det er sværere som voksen at acceptere at man bliver uigenkendelig ved at anlægge skæg - eller ved at tage briller på. Og hvad med alle de der har kendt ham som yngre - og ser ham igen, helt umaskeret? Henry Cavill er vel den bedste Superman siden Reeve, men jeg savner faktisk de "normale" stunder med Clark Kent - og Lois Lanes kamp for at afsløre hans identitet - det sidste sker ikke i en fortsættelse, men det andet bliver der lagt op til i slutningen af filmen. Summen af det hele må være at action delen er godkendt, men historien bliver for uvedkommende og slutningen en anelse for amerikansk.

Jeg frygter for DC's kommende film, først og fremmest Batman Vs Superman.
Man of Steel - 3 D