Episk ringe

1.0
Episke sværd- og sandalfilm er en genre, som har forbløffende stor livskraft i Hollywood. I de seneste år er de især blevet lavet med inspiration fra den græske mytologi - tænk fx "Clash of the Titans", "Immortals", Percy Jackson-filmene ... Men her er det til en afveksling den egyptiske mytologi, der må stå for skud i en australsk-amerikansk co-produktion til 140 mio. dollars.

"Gods of Egypt" er ekstremt løst baseret på Osiris-myten, der var én af de centrale fortællinger i den antikke egyptiske tro. Den fortæller historien om, hvordan gudekongen Osiris bliver dræbt af sin bror, den ambitiøse ørkengud Set, og hvordan Set derefter bliver besejret af Osiris' søn, Horus.

Udsat for to manuskriptforfattere med "Dracula Untold" og "The Last Witch Hunter" på CV'et bliver der selvsagt ikke meget af den oprindelige fortælling tilbage, ud over den grundlæggende konflikt mellem de tre guddomme. I stedet får den fuld gas med mytologisk gøgl, som fx at guderne er dobbelt så store som mennesker og har gyldent blod. Fordi der skal være noget at lave computereffekter ud af, naturligvis.

Men når guderne nu er tre-fire meter høje brovtne superhelte, bliver vi også nødt til at tilsætte et par menneskehelte, man kan identificere sig med. Så værsgo til en ung tyv, der ender med at hjælpe Horus, fordi han har brug for gudens hjælp til at redde sin kæreste op fra dødsriget, efter hun er blevet dræbt af de onde. Og så er det da noget med, at den ægte kærlighed sejrer, og at Horus skal lære at være en ordentlig godhjertet gud, og det er alt sammen tænderskærende banalt.

Det er selvfølgelig ikke første gang i historien, at et effektbåret actioneventyr bygger på en banal historie. Men kampscenerne er heller ikke noget særligt, og effekterne svinger vildt i kvalitet. Noget er virkelig lækker CGI, og andre steder er der decideret kiksede greenscreen-effekter. For mig hjalp det heller ikke, at mange af de velfungerende effekter handler om, at guderne kan skifte til metalglinsende dyreskikkelser - stilmæssigt lander det et sted mellem superhelte og computerspil, som ikke fungerer i denne sammenhæng. Det virker, som om instruktør Alex Proyas bare har tænkt 'jo mere overdrevet, jo bedre' ... altså indtil pengene slap op, og de måtte gøre filmen færdig med billig greenscreen. Og ja, det er den Alex Proyas, der har instrueret - ham, der engang lavede "The Crow" og "Dark City".

På skuespillersiden er der også flere kendte navne, der tosser rundt med skinnende rustninger og sjove hatte i dette makværk. Faktisk er Gerard Butler nok den mest overbevisende som Set, selv om hans tykke skotske accent virker aldeles malplaceret. Men han udstråler i det mindste en slags glæde ved at spille hæmningsløst magtsyg. Til sammenligning er Nikolaj Coster-Waldau bare lidt fesen som en martret Horus, men det begynder først for alvor at være latterligt, når man møder en skulende Geoffrey Rush som solguden Ra, der flyver rundt i sit himmelskib og skyder med ild.

Og hvem i alverden har fundet på at hive Bryan Brown ind som Osiris? Jeg kan godt regne ud, at der er noget med australske skuespillere, fordi det er en australsk co-produktion - men Brown som gudekonge uden format er den mest malplacerede casting, jeg længe har set. Holdet bag "Gods of Egypt" tog i øvrigt også det forbløffende skridt at undskylde for filmen, før den overhovedet havde haft premiere - fordi de blev kritiseret for at have valgt hvide skuespillere til hovedroller, som nogle mente burde have haft en anden etnicitet.

"Gods of Egypt" er et fascinerende eksempel på en stort anlagt film, hvor nærmest ingenting virker. Jo, nogle effekter er virkelig flotte, men derudover er der højst et par kækt morsomme replikker, som rammer plet. Resten er i bogstaveligste forstand en ørkenvandring i forvrøvlet fortælling og halvbagt actiongøgl, leveret af skuespillere, der ser ud, som om de godt ved, at det her er pinligt. Med til pinligheden hører altså også, at der er brugt næsten en milliard danske kroner på at lave sådan en gang skrammel.

Og den er ikke engang så dårlig, at det er sjovt. Fx er der nok en del sjove hatte med, men på den parameter er den ikke i nærheden af den ufrivillige absurditet i en film som "Gor". "Gods of Egypt" er bare dårlig. Selv "Percy Jackson: Sea of Monsters" var bedre - og det er ellers en lav barre at skulle kravle under.
Gods of Egypt - 2 D