Dejligt lusket gyserfilm

4.0
Tilbage i 2008 dukkede "Cloverfield" pludselig op i biograferne. Som den første film, jeg umiddelbart kan huske, der benyttede en markedsføringsstrategi, hvor filmen blev holdt hemmelig indtil kort før premieren, og man satsede på, at overraskelsesmomentet og god word-of-mouth til en fed film kunne sælge billetter. Nu dukker "10 Cloverfield Lane" så op på nogenlunde samme måde, og navnesammenfaldet er ikke tilfældigt: Begge film er produceret af J.J. Abrams.

Hovedpersonen i "10 Cloverfield Lane" er en kvinde, der pakker sin bil og skrider fra kæresten. På landevejen et sted i Louisiana ryger hun dog ind i et trafikuheld, og da hun vågner op igen, ligger hun med sit beskadigede ben lænket fast i et kælderrum, som viser sig at være en del af en underjordisk bunker, der ejes af en ældre survivalist-type. Han fortæller hende, at USA er blevet angrebet, og at de måske er nødt til at blive i bunkeren i flere år, fordi luften udenfor er forgiftet.

Derfra er det svært at fortælle mere uden at spoile, men det udvikler sig til en effektivt snigende gyser, der hele tiden spiller på uvisheden - hvad er der faktisk sket, mens heltinden var bevidstløs?

Den debuterende instruktør Dan Trachtenberg bruger dygtigt antydninger af elementer fra både alien invasion-film og historier om galninge, der holder kvinder fanget i kældre - og det fungerer virkelig godt. Trachtenbergs iscenesættelse er skarp og tætklippet, med god brug af nærbilleder og fjerne lydeffekter, der forstærker følelsen af at være fanget i det lukkede rum. Kun i filmens sidste akt synes jeg, den kommer lidt for langt ud over en kant, men derudover er der virkelig tale om et skarpt udført koncept.

Herunder er Mary Elizabeth Winstead og John Goodman også gode i filmens to hovedroller. Winstead som en meget vedkommende og handlekraftig heltinde; Goodman som den lettere distræte særling, der tilsyneladende har forberedt sig på katastrofen i årevis, men måske også er mere end sær. Særligt Goodman har naturligvis masser af pondus at spille på, ikke mindst også kropsligt i en så lukket setting, og det er en fornøjelse for en gangs skyld at få lov til at se ham i en absolut hovedrolle. Men det er også værd at lægge mærke til, hvor præcist Winstead rammer sin karakter, der er en del mere end en klassisk gyserrolle.

I det hele taget er "10 Cloverfield Lane" bare en godt udtænkt og gennemført vellavet film. Den har ikke helt samme overraskende punch, som "Cloverfield" i sin tid havde det. Men mindre kan altså også gøre det, og den her er et niveau over de fleste andre gyserfilm, der finder vej til danske biografer. Fire stjerner med en stor pil opad!
10 Cloverfield Lane