Absolut dødbringende, med indlagte fnis.

4.0
Jeg har en svaghed for Shane Black's humor - indrømmet. Jeg havde en fest med at se filmen, som jeg også havde det med Kiss Kiss Bang Bang. Fint tvist, at tage os tilbage til 1977 - til disco og biler med personlighed. Skal jeg være ærlig, så er Black ikke nogen mesterinstruktør - hvilket var tydeligt i Iron Man 3, og det hakker også enkelte gange i denne actionkomedie, som holdes sammen af enkelte sjove højdepunkter.

Nyd Gosling's toiletscene, og hans fuldemandsskuespil og ikke mindst den flyvende bil i starten af filmen.

Angourie Rice, som spiller datter til Gosling er både forfriskende og malplaceret på samme tidspunkt. Både hun og Gosling virker underligt ligeglade med moderens død - men intet skal tages for alvorligt.

Russell Crowe er ikke specielt engageret i sin rolle, og det er nok der hvor filmen halter mest. Det er fair nok at han i starten virker meget distanceret i forhold til sit specielle job - men jeg savnede at han ikke udviklede en større personlighed.

Blake's mest kendte makkerpar Riggs og Murtaugh havde nogle faste roller som hhv. vanvittig og besindig - og vi vidste hvordan de ville/burde reagere i bestemte situationer i sam- og modspil. I denne film når man aldrig til samme fornemmelse - desværre.

Alligevel skal man absolut ikke snyde sig selv for en sjov og til tider syret biografoplevelse, som ind i mellem har en snert af Charlies Angels.

Om der kommer en fortsættelse? Ingen tvivl om at producenter og instruktør ønsker det, det ser man tydeligt i slutningen - men det afhænger i den grad af om biograferne bliver fyldt.

The Nice Guys