Ud af skyggerne ... til et flop
1.0
Ninjapaddernes ærkefjende, The Shredder, stikker af fra fængslet og danner en ny alliance med den endnu ondere Krang - en gal krigsherre fra en anden dimension, der ønsker at lægge Jorden øde. For at overvinde faren må de fire Turtles give sig til kende og arbejde sammen med myndighederne oppe på overfladen.
For to år siden vendte Turtles tilbage på film i en ganske hæderlig relancering af deres aparte univers. Til denne fortsættelse har instruktør Dave Green og manuskriptforfatterne formentlig fået besked på at henvende sig mere til det unge publikum, for "Out of the Shadows" henter tydeligvis primært inspiration i den gamle animerede tv-serie. Faktisk virker filmen nærmest som et opkog af utallige tv-afsnit.
Dermed er det altså også kendte figurer fra Turtles-universet, som bliver introduceret her. Ud over Krang dukker den suspekte videnskabsmand Baxter Stockman op, og de får sammen skabt to af paddernes dummeste fjender, vortesvinet Bebop og næsehornet Rocksteady. På heltenes side får vi også tilføjet Casey Jones, seriens parodi på den typiske selvtægtssuperhelt.
Det er sikkert fint for hypertrofaste Turtles-fans, men hvis man ikke er sådan én, er det svært at overse, hvor meget der derudover går galt. For det første er filmens plot tyndere end papirstyndt. Man får ikke engang leveret et forsøg på at forklare, hvorfor ham der Krang er så forhippet på at smadre Jorden. I det hele taget er der ikke nogen forklaring på, hvad der foregår, ud over at alle skurkene bare vil hærge og ødelægge. Og at de af uransagelige årsager er meget opsatte på at slås med de fire Turtles, mens de gør det. Hele den opbygning af Megan Fox som paddernes bedsteveninde April O'Neil, som blev fint udført i den forrige film, bliver også bare smidt væk. Faktisk er det først i filmens sidste scene, hun kommer i tanke om, at hun egentlig er tv-journalist.
Helt generelt er filmen alt for præget af, at den aldersmæssigt stræber nedad i målgruppe. Der giver åbenbart ikke behov for at skabe en sammenhængende handling. Ting sker bare. Selv det store actionklimaks er en flad omgang. Og personskildringen er også forsimplet - faktisk så konsekvent, at de fire hovedpersoner virker, som om de er blevet yngre siden den foregående film. Teenage-elementet i TMNT er klart mindre tilstedeværende - fx er alle antydninger af seksuel gnist vasket væk. Ganske imponerende, når man stadig har Megan Fox i den kvindelige hovedrolle.
Blandt de øvrige menneskeroller er Tyler Perry den eneste, der er marginalt velfungerende som fjollet-onde Baxer Stockman. Stephen Amell er komplet ligegyldig som Casey Jones, og Laura Linney har som politichef én af de roller, hvor man får fornemmelsen af, at hendes skingre råben dækker over, at hun står og tænker "Jeg er en alt for god skuespiller til at være med i det her!"
Skuespillerne bag de fire Turtles virker også, som om de leverer en træt rutinepræstation med skematiske småkonflikter mellem heltene, som aldrig rigtig virker vedkommende. Ninjapadderne er så igen nydeligt animeret, ligesom det også lykkes overraskende godt at få overført det sære væsen Krang til film.
Men de få tekniske lyspunkter kan ikke skjule, at "Out of the Shadows" er en virkelig ringe film. Uspændende, usjov og nærmest fornærmende dum. Som nævnt virker den som et opkog af den gamle animerede tv-serie - men dengang behøvede de altså kun 22 minutter til at få fyret af, hvad der nu går en hel spillefilm med.
For to år siden vendte Turtles tilbage på film i en ganske hæderlig relancering af deres aparte univers. Til denne fortsættelse har instruktør Dave Green og manuskriptforfatterne formentlig fået besked på at henvende sig mere til det unge publikum, for "Out of the Shadows" henter tydeligvis primært inspiration i den gamle animerede tv-serie. Faktisk virker filmen nærmest som et opkog af utallige tv-afsnit.
Dermed er det altså også kendte figurer fra Turtles-universet, som bliver introduceret her. Ud over Krang dukker den suspekte videnskabsmand Baxter Stockman op, og de får sammen skabt to af paddernes dummeste fjender, vortesvinet Bebop og næsehornet Rocksteady. På heltenes side får vi også tilføjet Casey Jones, seriens parodi på den typiske selvtægtssuperhelt.
Det er sikkert fint for hypertrofaste Turtles-fans, men hvis man ikke er sådan én, er det svært at overse, hvor meget der derudover går galt. For det første er filmens plot tyndere end papirstyndt. Man får ikke engang leveret et forsøg på at forklare, hvorfor ham der Krang er så forhippet på at smadre Jorden. I det hele taget er der ikke nogen forklaring på, hvad der foregår, ud over at alle skurkene bare vil hærge og ødelægge. Og at de af uransagelige årsager er meget opsatte på at slås med de fire Turtles, mens de gør det. Hele den opbygning af Megan Fox som paddernes bedsteveninde April O'Neil, som blev fint udført i den forrige film, bliver også bare smidt væk. Faktisk er det først i filmens sidste scene, hun kommer i tanke om, at hun egentlig er tv-journalist.
Helt generelt er filmen alt for præget af, at den aldersmæssigt stræber nedad i målgruppe. Der giver åbenbart ikke behov for at skabe en sammenhængende handling. Ting sker bare. Selv det store actionklimaks er en flad omgang. Og personskildringen er også forsimplet - faktisk så konsekvent, at de fire hovedpersoner virker, som om de er blevet yngre siden den foregående film. Teenage-elementet i TMNT er klart mindre tilstedeværende - fx er alle antydninger af seksuel gnist vasket væk. Ganske imponerende, når man stadig har Megan Fox i den kvindelige hovedrolle.
Blandt de øvrige menneskeroller er Tyler Perry den eneste, der er marginalt velfungerende som fjollet-onde Baxer Stockman. Stephen Amell er komplet ligegyldig som Casey Jones, og Laura Linney har som politichef én af de roller, hvor man får fornemmelsen af, at hendes skingre råben dækker over, at hun står og tænker "Jeg er en alt for god skuespiller til at være med i det her!"
Skuespillerne bag de fire Turtles virker også, som om de leverer en træt rutinepræstation med skematiske småkonflikter mellem heltene, som aldrig rigtig virker vedkommende. Ninjapadderne er så igen nydeligt animeret, ligesom det også lykkes overraskende godt at få overført det sære væsen Krang til film.
Men de få tekniske lyspunkter kan ikke skjule, at "Out of the Shadows" er en virkelig ringe film. Uspændende, usjov og nærmest fornærmende dum. Som nævnt virker den som et opkog af den gamle animerede tv-serie - men dengang behøvede de altså kun 22 minutter til at få fyret af, hvad der nu går en hel spillefilm med.
15/06-2016
