Occupy the Media

5.0
Værten for et letbenet finans-tv-show, Money Monster, må stå til ansvar for indholdet i sit program, da han bliver taget som gidsel for åben skærm. Gidseltageren har mistet alle sine penge på en aktie, som værten anbefalede, og kræver nu svar på, hvorfor den pludselig faldt så meget i værdi.

Thrilleren "Money Monster" arbejder grundlæggende med en skabelon, vi har set før: Desperat og indigneret mand tager gidsler som oprør mod dem, der har behandlet ham uretfærdigt, og som et forsøg på at opnå en slags retfærdighed.

Her bliver skabelonen så fyldt ud med helt tidsaktuelle komponenter. Den almindelige mand, der af uforståelige årsager må se sin livsdrøm synke i grus. Oprør mod en finansverden, der synes at trylle folks penge væk, mens de rige bliver stadig rigere. Og oprør mod en medieverden, der bare synes at spille med i spillet uden at interessere sig for almindelige menneskers kår.

Det er altså nogle højaktuelle strømninger, Jodie Foster her behandler i sin fjerde - og vel nok bedste - film som instruktør. Uden at det bliver sagt tydeligt, har "Money Monster" et klart genskin fra Occupy-bevægelsen, præsidentkandidater som Trump og Sanders, denne uges Brexit-afstemning og mange andre variationer af temaet om spændinger mellem magtelite og almindelige mennesker. Det bliver flot sat på spidsen i et skarpt manuskript udviklet af Alan DiFiore og Jim Kouf - to forfattere, der ellers kun har lavet ren mainstream-underholdning, men altså her har noget mere på hjerte.

Fosters iscenesættelse er også særdeles kompetent, med en mere dynamisk afvikling af fortællingen, end jeg tidligere har set fra hende som instruktør. Og med en nydelig balance mellem spænding og den sorte, nærmest bitre humor, der også ligger som en understrøm i historien. Som nævnt er "Money Monster" lagt i en velkendt skabelon - set i "Dog Day Afternoon" og flere andre film - men inden for den ramme har den nogle fint overraskende twists frem mod slutningen, der så er en anelse forudsigelig. Men den forbliver samtidig tro mod den bittersøde stil helt frem til det sidste slag med halen før credits.

Et meget stort plus er derudover George Clooney i hovedrollen som tv-værten, der pludselig bliver ramt af virkeligheden og må indse, at nogle faktisk tager det alvorligt, når man hver dag præsenterer "årtusindets bedste aktietip". Clooney er helt perfekt til rollen som selvglad, overfladisk, men dygtig tv-vært - og har netop kvaliteten til også at kunne spille rollen ud, når alvoren melder sig. Han bliver strålende matchet af Julia Roberts som programmets producer, der ude i kontrolrummet holder hovedet iskoldt i en eksplosiv krisesituation.

Jack O'Connell gør det også o.k. i den noget mere begrænsede rolle som desperat gidseltager, og så har irske Caitriona Balfe en dejligt skarp birolle som kommunikationschefen fra det investeringsselskab, som gidseltagerens penge er forsvundet i. Men på skuespillersiden er det først og fremmest Clooneys og Roberts' film - det er en stor fornøjelse at se de to i et samspil, hvor deres karakterer kun i få scener er i samme rum.

"Money Monster" er én af den slags film, der bare leverer solidt på alle tangenter. Den er velskrevet, dygtigt instrueret, særdeles velspillet og generelt en nydelig produktion. Og så prikker den altså effektivt til både finans- og mediefolk - uden at der i øvrigt bliver leveret nogen nemme løsninger på de bagvedliggende problemstillinger. Jeg blev absolut positivt overrasket af den her og giver fem små stjerner.
Money Monster