Effektivt Præmis, For Msnge Bolde, For Få Minutter

3.0
Sandberg omsætter sin isende kortfilm til spillefilmslængde med varieret held. På den gode side spilles der godt i alle roller, hvor især Maria Bello gør det rigtig godt som ustabil mor, hvor kun hovedpersonens kæreste virker ret overflødig og fungerer kun for at fortælle os, hvor skadet vores hovedperson er inde bag den hårde facade.

Ligesom i Conjuring 2 fungerer gyserdelen knapt så godt. Der er ingen tvivl om at Sandberg kan skrue en suspensefyldt scene sammen, men forfalder hurtigt til fortærskede klicheer og jump-scares man kan sætte sit ur til. Ydermere undergraver Sandberg sin egen præmis ved at smide en lidt halvhjertet overnaturlig forklaring ind til sidst og man kan ikke lade være med at tænke om der er et længere cut af filmen, der forklarer lidt flere detaljer om HVAD præcist vi har med at gøre.

Gense hellere den australske The Babadook, som er langt mere kreativ i sin historie om spøgelser som metaforer for psykisk smerte og afsavnets konsekvenser.
Lights Out