Tandløst kvindeoprør

2.0
En hårdtarbejdende mor får nok, da hun opdager, at hendes mand muntrer sig med en cyber-affære, mens hun har travlt med at passe hele husholdningen. Hun beslutter sig for at nægte at leve op til folks forventninger og finder to nye ligesindede veninder. Men deres udskejelser bringer dem i konflikt med den dominerende forkvinde for skolens forældregruppe.

"Bad Moms" er skrevet og instrueret af Jon Lucas og Scott Moore, der først og fremmest er kendt for at have skrevet The Hangover-trilogien, men i øvrigt også har et par andre halvdårlige parforholdskomedier på samvittigheden. For denne her er bestemt heller ikke noget særligt.

Én ting er, at Lucas og Scott i deres anden film som instruktører stadig ikke viser noget videre talent for den del af filmarbejdet. Men "Bad Moms" er heller ikke nogen ret velskrevet komedie, selv om makkerparret igen prøver med en historie om at bryde grænser - og naturligvis forsøger at lægge sig i slipstrømmen af film som "Bridesmaids" og "Bachelorette" med budskabet, om at selv gifte kvinder også godt må have det sjovt.

Der er bestemt morsomme scener i filmen, men den går i udpræget grad efter de nemme point, og det meste af humoren bliver telegraferet på lang afstand. Der mangler simpelt hen originalitet og overraskelsesmomenter, og så låser filmen sig også fuldstændig fast i sit meget begrænsede tema. For godt nok bliver det understreget med en meget tyk tusch, at mænd også skal tage deres del af slæbet, og at man ikke behøver at være en perfektionistisk speltmor ... men i sidste ende er filmens morale naturligvis stadig, at moderskabet er det vigtigste i verden for kvinder.

I den kontekst er det også pudsigt at bemærke, hvordan Lucas og Moore har skrevet enkelte argumenter fra moderne feministiske diskussioner ind i dialogen, men igen uden at det bliver til mere end noget, der nævnes en passant. Og så lider "Bad Moms" - som mange andre nutidige amerikanske komedier - af at have fødderne solidt plantet i de pæne, velhavende forstæder. Så de kvinder, der her kæmper med moderrollen, er enten hjemmegående eller har deltidsjob, hvilket kun gør filmen mere tandløs. Og det er i øvrigt decideret besynderligt, at ingen af dem synes at have nogen venner uden for forældregruppen på den lokale skole.

Når alt det er sagt, så gør Mila Kunis det faktisk ret fint i hovedrollen. Hun redder meget på ren naturlig charme og god komisk timing, selv om det også er pudsigt at se, at hun spiller markant mere stift i de scener, hvor hun skal være fanget i den pæne husmorrolle. Kristen Bell og Kathryn Hahn er også o.k. som hendes nye veninder, og Christina Applegate er rigtig god som den intrigante, blonde speltmor fra helvede. Til gengæld viser flere andre roller Lucas' og Moores begrænsninger som personinstruktører - ikke mindst de virkelig irriterende børn, som vist skal forestille at være søde.

Begrænsningerne viser sig også på billedsiden - rent filmteknisk er det her noget af det mindst ambitiøse, jeg længe har set, og det hjælper ikke, at der også bliver stoppet flere popmusik-montager ind for at skabe god og hyggelig stemning. Som nævnt er der klart velfungerende komik undervejs, men samlet set er "Bad Moms" tam og tandløs - selv om de medvirkende ellers kæmper bravt for at vinde publikums gunst.
Bad Moms