Kunsten At Køre En Film Hjem På Præmissen

4.0
Spøjs sci-fi med en retro-feeling, der fører tilbage til Spielberg og Carpenter's mere kronede dage i 80'erne.

Jeg har altid været fan af Jeff Nichols og især hans "Take Shelter" er, for mit vedkommende, stadig ét af de bedste "character-studies" jeg nogensinde har set. Denne film skrev han efter sigende efter han blev far, og det kan man godt mærke, da fader-søn forholdet er i centrum, mens den mere overnaturlige del af filmen træder i baggrunden.

Det er både filmens største force OG svaghed, da præmissen er så usædvanlig og interessant. Samtidig spiller den del af filmen aldrig rigtigt sammen med det menneskelige drama, som, især fra Shannons side, efterhånden bliver alt for overspillet. Faktisk sympatiserer man mere med Joel Edgerton's karakter som "the straight man", der ufrivilligt kastes ind i filmens mere eller mindre fantastiske historie. Han besidder en charme og synes lettere "bøvet" således at han menneskeliggøres. Jeg havde også gerne set flere scener med Sam Shepard som lederen af den mystiske kult, der er tiltrukket drengens kræfter. Denne del af historien er også skuffende underfortalt.

Til gengæld er filmen også visuelt fængende nok til at fastholde interessen, når plottet lidt mister sit tag i publikum. De mange natlige shots, kombineret med få special-effects skaber en ulmende dommedagsagtig stemning, ikke ulig "Take Shelter".

Midnight Special var, for mig, en mild skuffelse, der ikke besad det drama jeg havde håbet på, men som stadig fænger og underholder på et habilt niveau grundet sin fascinerende præmis og en fed dommedagsstemning.

4 små stjerner
Midnight Special