Uddrag af en narkomans liv.

5.0
Man bliver både frastødt, og draget af hverdags billedet af en ung mand - som konstant nedbryder sig selv, og forholdet til sine omgivelser.

Han har nået et stadie af selvdestruktion og ligegyldighed, som kun peger i den forkerte retning. Det er alene den skyldfølelse, som venner og familie giver ham, ved at skulle påføre dem endnu mere smerte - som forhindrer ham i at begå selvmord.

Men han har reelt ingen kærlighed til sig selv - og kun tanken om det uundgåelige næste fix driver ham videre.

Man ser at han indeholder mere, og har evner som burde kunne skabe et liv af værdi - men alligevel efterlader filmen beskuerne uden håb for fremtiden. Og det er der få instruktører som tør gøre.

Det hæver filmen fra den normale hverdagsrealisme - vi er aldrig i tvivl om hvad hovedpersonen tænker, også når der ingen dialog er.

En film som er smertefuld at opleve, og som giver en vis indsigt i den håbløshed en misbruger befinder sig i.
Oslo, 31. august