Man kan nærmest lugte de brændende lig.

6.0
For mig er der ingen tvivl, László Nemes mesterværk er årets film. Lige så grusom den er, lige så autentisk virkede den også på mig.

Jeg følte afmægtigheden som var langt ud over almindelig desperation. De mennesker var fanger i et mareridt, som var helt uden for fatteevne.

Midt i det hele finder Saul et glimt af menneskelighed, som han nærmest manisk prøver at holde fast på - at give en dreng en værdig og rigtig jødisk begravelse.

Det er i virkeligheden helt absurd, og sætter hans liv - og andres på spil konstant. Hvert øjeblik forventer man at nu bliver han opdaget, at nu slutter det.

Der er en enorm forskel på at have læst om KZ lejrene, og se de flimrende sorthvide film fra perioden - og ingen, selvom der har været mange store film om emnet, har formået at vise det kaos og den gru så realistisk som det gøres her.

Det er bestemt ikke en film jeg vil se mange gange mere i mit liv, måske aldrig igen. Men det vil heller ikke være nødvendigt, den har allerede brændt sig så fast i bevidstheden at jeg aldrig vil glemme den.

Langt værre end noget mareridt og langt mere uhyggelig end noget jeg har set før.

Årets absolut bedste film. 10/10
Sauls søn