Samvittighed.

4.0
Filmen er sikkert et realistisk billede af de udsendte soldaters virkelighed. En blanding af daglige rutiner, afbrudt af krigens grimme sider.

Kan man overhovedet handle korrekt i en tilspidset situation, hvor andre soldaters liv er på spil? Og er det retfærdigt at betvivle en overordnets beslutning, som er foregået under heftig beskydning?

De spørgsmål bliver pludselig aktuelle, da 11 mennesker - heriblandt børn og kvinder bliver fanget i en krydsild, og dør.

Flere forhold, både før og under, taler for at befalingsmanden (spillet af Pilou Asbæk) er under et ekstra stort stress i situationen. Men ingen ønsker i virkeligheden at hændelsen skal ende med at få konsekvenser.

Men naturligvis åbnes der af internationale årsager en sag, hvor situationen vendes - og hvor der faktisk er en straframme på op til 4 år.

Det egentlige drama er selvfølgelig hvorvidt det vil lykkes at få befalingsmanden frikendt - og hvilke konsekvenser det har for ham og hans familie.

Men det har selvfølgelig også et personligt efterspil, som mere overlades til seeren at grunde over i slutsekunderne. Man kan måske slette den offentlige samvittighed, ved at behandle den i retten - men det fjerner næppe den personlige.

Det er ikke et stort drama, og man kan undre sig over at Danmark ikke havde et bedre bud på en Oscar i 2016. Men Under Sandet ville også have tabt til Sauls Søn, så taktisk er det nok klogt.

4/6 - 7/10
Krigen