Rædselsvækkende skønhed
6.0
Eftersom det var international Alien Day 26/04/17, fik jeg i onsdags muligheden for at se Ridley Scotts oprindelige "Alien" på det store lærred for første gang. Her følger nogle ord om min oplevelse af filmen:
Den første "Alien" er en af mine favoritfim og et regulært mesterværk efter min mening. Hvor "Alien" i andres hænder kunne være blevet en lettere forglemmelig "billig monster-b-film", har Ridley Scott formået at instruere en film, som både er spændende, en fryd for øjet og besidder kunstneriske kvaliteter i form af symbolik og mystik.
Da jeg så "Alien" på storskærm, kunne jeg ikke lade være med at bemærke, hvor godt jeg synes filmen holder sig af en science fiction-film med 38 år på bagen. Designet af rumskibet Nostromo er på én gang kunstfærdigt og smukt, men dét, som virkelig tager kegler er konceptet bag, at dele af omgivelserne skal se ramponerede ud, som om, at de virkelig er i brug. Dette giver en betydelig grad af realisme og troværdighed, så publikum bedre kan leve sig ind i filmen. Dette er der i høj grad også grund til, når vi har med en horrorfilm at gøre. Det visuelle design på "Alien" ville slet ikke være det samme, hvis ikke det havde været for den nu afdøde kunstner H.R. Giger. Udover at designe flere af kulisserne og lignende var det også hans kunst, som fangede øjet hos filmmagerne og gjorde, at det var ham, som designede det frygtede Alien-monster fra æg til fuldvoksent dræberbæst. Giger har skabt et visuelt udtryk, som både er betagende smukt, men samtidigt rædselsvækkende.
Gigers design udstråler gennem sin symbolik i høj grad sex og i samspil med filmens djævelsk velskrevede manuskript, er han med til at visualisere de (underbevidste) rædsler der findes hos mennesker. Her kan eksempelvis den berømte scene, hvor John Hurts karakter bliver forulempet af den berygtede "face-hugger" læses som en voldtægt. Desuden forekommer der i "Alien" også en vis mængde mystik, eksempelvis når besætningsmedlemmerne finder et forstenet rumvæsen (kendt som "The Space Jockey") siddende på en platform. Vi får i filmen aldrig opklaret omstændighederne omkring dette væsen, hvilket er et fremragende eksempel på, hvor "less is more". Det er op til vores fantasi at gisne om disse ting, der eksisterer i filmens univers, men i yderkanten af filmens plot.
"Alien" er både et visuelt mesterstykke, men også en mesterligt fortalt spændingsfilm, hvor fremragende skuespilspræstationer, stemningsfuld musik m.m. er med til at skabe en fantastisk atmosfære, hvilket er vigtigt i en horrorfilm, og får det hele til at gå op i en højere enhed. Sådan laver man en sci-fi/monster-film!
Da jeg var barn foretrak jeg James Camerons "Aliens". Det er en fremragende action/sci-fi/gyser, som står på egne ben og en af de allerbedste sequels nogensinde. Det er søgt at sammenligne "Alien" og "Aliens", eftersom de to film er så forskellige. Dog virker det til, at min smag har ændret sig, hvor jeg med tiden er kommet til at foretrække Scotts subtile og symbolladede langsomt fremadskridende thriller fremfor Camerons adrenalinpumpede rustjebanetur.
Den første "Alien" er en af mine favoritfim og et regulært mesterværk efter min mening. Hvor "Alien" i andres hænder kunne være blevet en lettere forglemmelig "billig monster-b-film", har Ridley Scott formået at instruere en film, som både er spændende, en fryd for øjet og besidder kunstneriske kvaliteter i form af symbolik og mystik.
Da jeg så "Alien" på storskærm, kunne jeg ikke lade være med at bemærke, hvor godt jeg synes filmen holder sig af en science fiction-film med 38 år på bagen. Designet af rumskibet Nostromo er på én gang kunstfærdigt og smukt, men dét, som virkelig tager kegler er konceptet bag, at dele af omgivelserne skal se ramponerede ud, som om, at de virkelig er i brug. Dette giver en betydelig grad af realisme og troværdighed, så publikum bedre kan leve sig ind i filmen. Dette er der i høj grad også grund til, når vi har med en horrorfilm at gøre. Det visuelle design på "Alien" ville slet ikke være det samme, hvis ikke det havde været for den nu afdøde kunstner H.R. Giger. Udover at designe flere af kulisserne og lignende var det også hans kunst, som fangede øjet hos filmmagerne og gjorde, at det var ham, som designede det frygtede Alien-monster fra æg til fuldvoksent dræberbæst. Giger har skabt et visuelt udtryk, som både er betagende smukt, men samtidigt rædselsvækkende.
Gigers design udstråler gennem sin symbolik i høj grad sex og i samspil med filmens djævelsk velskrevede manuskript, er han med til at visualisere de (underbevidste) rædsler der findes hos mennesker. Her kan eksempelvis den berømte scene, hvor John Hurts karakter bliver forulempet af den berygtede "face-hugger" læses som en voldtægt. Desuden forekommer der i "Alien" også en vis mængde mystik, eksempelvis når besætningsmedlemmerne finder et forstenet rumvæsen (kendt som "The Space Jockey") siddende på en platform. Vi får i filmen aldrig opklaret omstændighederne omkring dette væsen, hvilket er et fremragende eksempel på, hvor "less is more". Det er op til vores fantasi at gisne om disse ting, der eksisterer i filmens univers, men i yderkanten af filmens plot.
"Alien" er både et visuelt mesterstykke, men også en mesterligt fortalt spændingsfilm, hvor fremragende skuespilspræstationer, stemningsfuld musik m.m. er med til at skabe en fantastisk atmosfære, hvilket er vigtigt i en horrorfilm, og får det hele til at gå op i en højere enhed. Sådan laver man en sci-fi/monster-film!
Da jeg var barn foretrak jeg James Camerons "Aliens". Det er en fremragende action/sci-fi/gyser, som står på egne ben og en af de allerbedste sequels nogensinde. Det er søgt at sammenligne "Alien" og "Aliens", eftersom de to film er så forskellige. Dog virker det til, at min smag har ændret sig, hvor jeg med tiden er kommet til at foretrække Scotts subtile og symbolladede langsomt fremadskridende thriller fremfor Camerons adrenalinpumpede rustjebanetur.
29/04-2017
