To hyggelige timer om deres fineste halvanden time
4.0
I starten af 2. Verdenskrig bliver en kvinde ansat hos det britiske informationsministerium, hvor hun til sin egen overraskelse viser sig at være hyret som manuskriptforfatter. Der går ikke længe, før hun har vundet sig en plads på forfatterholdet bag en spillefilm om evakueringen fra Dunkerque.
Lone Scherfig fortsætter sin britiske karriere med denne sympatiske film om propagandaindsatsen på den britiske hjemmefront. "Their Finest" er en fiktiv historie, baseret på en roman af Lissa Evans, men selvfølgelig med masser af velplacerede historiske referencer i denne meget britiske fortælling. Folkekomedie møder krigsdrama, og resultatet er letbenet, men har også alvorlige undertoner.
"Their Finest" lægger nemlig ikke skjul på, at der bliver manipuleret ganske voldsomt med fakta i en god sags tjeneste, når filmfolkene bliver bedt om at lave en glorificerende film, der kan opmuntre befolkningen og motivere folk til krigsindsatsen.
Sideløbende har filmen et gennemgående tema om kvindefrigørelse, ved at hovedpersonen finder sine egne ben som manuskriptforfatter, hvilket også giver hende mulighed for at konfrontere sin kæreste omkring deres indbyrdes roller. Det bliver aldrig udpenslet, men løber som en konstant undertone igennem hele historien, at en kvinde hele tiden bliver set som noget sekundært - og interessant nok bliver krigens barske alvor også brugt som katalysator for heltindens personlige udvikling.
I hovedrollen giver Gemma Arterton én af de bedste præstationer, jeg har set fra hende. Fordi hun har en naturlig sødme og charme, men samtidig leverer både alvorlige og komiske replikker mod smuk timing, særligt i samspillet med Sam Claflin som én af de andre filmforfattere.
En håndfuld andre dygtige briter pynter på rollelisten, men først og fremmest bliver filmen derudover domineret af Bill Nighy, der stjæler samtlige scener, han er med i som krukket filmstjerne med sine bedste år bag sig. Det er "Love Actually" om igen, og Nighy er stadig fantastisk i den type roller.
"Their Finest" er som sin hovedperson sød og charmerende, men den er heller ikke så meget mere end det, for den er lavet på en bund af letfordøjelig folkekomedie, hvor få detaljer overrasker, og endnu færre udfordrer publikum for alvor. Lone Scherfig har dog fået skruet den effektivt sammen med en gennemgående fornemmelse af blød Technicolor-belysning, og jeg lander på fire små stjerner.
P.S.: Det er virkelig kikset, at den danske distributør har valgt at udsende den under titlen "Their Finest Hour" - for filmen (og romanen) formulerer det nemlig som "their finest hour and a half", selvfølgelig med reference til, at det handler om filmproduktion.
Lone Scherfig fortsætter sin britiske karriere med denne sympatiske film om propagandaindsatsen på den britiske hjemmefront. "Their Finest" er en fiktiv historie, baseret på en roman af Lissa Evans, men selvfølgelig med masser af velplacerede historiske referencer i denne meget britiske fortælling. Folkekomedie møder krigsdrama, og resultatet er letbenet, men har også alvorlige undertoner.
"Their Finest" lægger nemlig ikke skjul på, at der bliver manipuleret ganske voldsomt med fakta i en god sags tjeneste, når filmfolkene bliver bedt om at lave en glorificerende film, der kan opmuntre befolkningen og motivere folk til krigsindsatsen.
Sideløbende har filmen et gennemgående tema om kvindefrigørelse, ved at hovedpersonen finder sine egne ben som manuskriptforfatter, hvilket også giver hende mulighed for at konfrontere sin kæreste omkring deres indbyrdes roller. Det bliver aldrig udpenslet, men løber som en konstant undertone igennem hele historien, at en kvinde hele tiden bliver set som noget sekundært - og interessant nok bliver krigens barske alvor også brugt som katalysator for heltindens personlige udvikling.
I hovedrollen giver Gemma Arterton én af de bedste præstationer, jeg har set fra hende. Fordi hun har en naturlig sødme og charme, men samtidig leverer både alvorlige og komiske replikker mod smuk timing, særligt i samspillet med Sam Claflin som én af de andre filmforfattere.
En håndfuld andre dygtige briter pynter på rollelisten, men først og fremmest bliver filmen derudover domineret af Bill Nighy, der stjæler samtlige scener, han er med i som krukket filmstjerne med sine bedste år bag sig. Det er "Love Actually" om igen, og Nighy er stadig fantastisk i den type roller.
"Their Finest" er som sin hovedperson sød og charmerende, men den er heller ikke så meget mere end det, for den er lavet på en bund af letfordøjelig folkekomedie, hvor få detaljer overrasker, og endnu færre udfordrer publikum for alvor. Lone Scherfig har dog fået skruet den effektivt sammen med en gennemgående fornemmelse af blød Technicolor-belysning, og jeg lander på fire små stjerner.
P.S.: Det er virkelig kikset, at den danske distributør har valgt at udsende den under titlen "Their Finest Hour" - for filmen (og romanen) formulerer det nemlig som "their finest hour and a half", selvfølgelig med reference til, at det handler om filmproduktion.
16/06-2017
