A light in the Night

4.0
(Spoilers)

Der er ingen tvivl om, at "Split" er noget det bedste, vi har set fra M. Night Shyamalan siden......ja siden......måske siden dén film, han til allersidst forsøger at skabe en forbindelse til, "Unbreakable" - hans blot anden film i rækken. Med andre ord: Shyamalan har i den grad oppet sig!

Men netop den lille "store" krølle på halen gik mig alligevel på. Shyamalan har lige lavet en medrivende og velfungerende psyko-thriller med et af de mest forfriskende og originale udgangspunkter i mainstream Hollywood i længe tider - og hvad gør han? Han forsøger at slå plat sin egen film, gøre den til en del af et 'multiverse' og dermed følge den gabende kedelige strøm, han ellers så ihærdigt har svømmet imod det meste af sin karriere.

Jeg forstår godt, folk gerne vil have mere. At det er "feeeeedt!" med en Bruce Willis der dukker op og siger: "Bare vent til NÆSTE film.....". Det virker. Jeg orker det bare ikke i disse tider, hvor alt skal være så fucking flerfilmsorienteret. Det keder mig, og det tog faktisk en del af glæden fra mig ved "Split".

Det er sgu lidt ærgerligt, når nu den indisk-fødte instruktør har lavet en god film. Og har fundet den noget nær perfekte hovedrolleindehaver. Jeg har altid godt kunne lide James McAvoy, men her får han virkelig lov til at have en fest som skuespiller, og glæden smitter af på hele projektet. Han er ubetinget filmens hovedkvalitet, selvom unge (og kønne) Anya Taylor-Joy også gør det rigtig fint i en ikke helt nem rolle.

Men hey, Shyamalan har tændt et lys i mørket, og at han - nogensinde - skulle gå hen og lave en film igen, som jeg rent faktisk nød fra start til slut, havde jeg indrømmet ikke fantasi til at forestille mig.
Split