På sporet af et usynligt dødsfald
4.0
Da det ringer på døren til praksissen efter åbningstid, vælger en læge at lade være med at åbne. Dagen efter bliver den kvinde, der ringede på døren, fundet død kort derfra. Det får lægen til at kaste sig ud i en efterforskning af, hvem kvinden var, og hvad der skete.
"Kvinde, ukendt" er den seneste film fra de belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne, der er blandt de mest markante socialrealister i moderne europæisk film. Her bliver socialrealismen dog suppleret med et krimielement på toppen af en historie, der som alle brødrenes tidligere film udspiller sig i en mindre pæn forstad til Liège og er holdt i et dogmatisk realistisk filmsprog.
Hovedpersonen er en yngre læge, der egentlig kun er vikar i den praksis, historien udspringer fra. Ved filmens start er hun på nippet til at skulle starte i et karrierejob, men skyldfølelsen i forbindelse med dødsfaldet får hende til at stille spørgsmålstegn ved sine egne valg. Det er i høj grad hendes indre rejse, der er filmens hovedpointe, ikke så meget mysteriet om kvindens død.
Krimielementet bliver dog ganske fint spillet ud via hovedpersonens lettere famlende efterforskning, men der holder Dardenne-brødrene sig samtidig til det socialrealistiske udgangspunkt. Der er ikke noget glamourøst eller kriminalroman-snedigt over sagen - det er en kvinde, der er død under triste omstændigheder, som folk nu engang dør under en gang imellem. Og en sag af den slags, der ofte er lidt usynlige, når det foregår på bunden af samfundet.
Den erkendelse kommer også stille og roligt for hovedpersonen, som Adèle Haenel overbevisende spiller som en meget introvert og regelret person, der altså må indse, at alt ikke er så bekvemt firkantet, som hun troede. Hendes rolle binder hele filmen sammen og rummer også instruktørernes sympatiske pointer. For "Kvinde, ukendt" er en film, der i ganske afdæmpet stil insisterer på, at det er vigtigt at se ud over sig selv, være åben og hjælpe, hvor man kan. Og det er en film, der er fuld af respekt for det arbejde, almindelige familielæger hver dag gør for at hjælpe deres medmennesker.
"Kvinde, ukendt" er den seneste film fra de belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne, der er blandt de mest markante socialrealister i moderne europæisk film. Her bliver socialrealismen dog suppleret med et krimielement på toppen af en historie, der som alle brødrenes tidligere film udspiller sig i en mindre pæn forstad til Liège og er holdt i et dogmatisk realistisk filmsprog.
Hovedpersonen er en yngre læge, der egentlig kun er vikar i den praksis, historien udspringer fra. Ved filmens start er hun på nippet til at skulle starte i et karrierejob, men skyldfølelsen i forbindelse med dødsfaldet får hende til at stille spørgsmålstegn ved sine egne valg. Det er i høj grad hendes indre rejse, der er filmens hovedpointe, ikke så meget mysteriet om kvindens død.
Krimielementet bliver dog ganske fint spillet ud via hovedpersonens lettere famlende efterforskning, men der holder Dardenne-brødrene sig samtidig til det socialrealistiske udgangspunkt. Der er ikke noget glamourøst eller kriminalroman-snedigt over sagen - det er en kvinde, der er død under triste omstændigheder, som folk nu engang dør under en gang imellem. Og en sag af den slags, der ofte er lidt usynlige, når det foregår på bunden af samfundet.
Den erkendelse kommer også stille og roligt for hovedpersonen, som Adèle Haenel overbevisende spiller som en meget introvert og regelret person, der altså må indse, at alt ikke er så bekvemt firkantet, som hun troede. Hendes rolle binder hele filmen sammen og rummer også instruktørernes sympatiske pointer. For "Kvinde, ukendt" er en film, der i ganske afdæmpet stil insisterer på, at det er vigtigt at se ud over sig selv, være åben og hjælpe, hvor man kan. Og det er en film, der er fuld af respekt for det arbejde, almindelige familielæger hver dag gør for at hjælpe deres medmennesker.
14/08-2017
