Redningsaktion Dunkirk

5.0
Dybest set kunne filmen have mange andre prædikater end "Krigsfilm". Flugt - eller Redningsauktion, ville i grunden være mere rammende.

Bortset fra nogle få "Dog Fights" - så ser vi aldrig regulær kamp, men oplever den som den grufulde og oftest klaustofobiske situation de fleste soldater befinder sig i.

Scenen er en af 2. verdenskrigs mindre flatterende - nemlig da England valgte at stikke halen mellem benene, og flygte over hals og hoved fra de grumme tyskere. Vel vidende at de franske styrker blev tilbage og blev slagtet. De egentlige helte var de almindelige engelske bådejere, som med fuld risiko tog turen over for at hente drengene hjem. Samtidig var regeringen underlig passiv, og ville ikke risikere noget - det er i hvert fald Nolans dom.

Nolan formår med enkelte og fine greb at illustrere den desperation, den skam og den offervilje som enkelte individer gennemlevede. Det er en umådelig smuk antikrigsfilm, hvor Nolan igen demonstrerer stort overskud og binder mange sjæles fortællinger sammen.

Krig er grufuld - og med livet som indsats ser man ofte både de værste og de bedste sider ved den menneskelige natur.

Oscar kandidat? Det er der næppe nogen tvivl om.
Dunkirk